Snup dine konkurrenters søgeord med denne lille finte

søgeords trick

Vi har fået Claus Rump fra MindRocket til at komme med et par fifs eller hacks om du vil, der kan trække din søgeordsanalyse op på et højere niveau.

Søgeordsanalyse er altafgørende for din (online) forretning. Og mange laver sådan set også et rimeligt stykke arbejde. Jeg ser rigtig mange, som aldrig rigtig vender tilbage til det at finde nye søgeord samt optimere deres eksisterende landingssider til nyopdagede søgetermer og keywords.

Her er en lille nyhed i google, som du kan bruge til din fordel. Både til at finde nye søgeord hos dine konkurrenter men også til at kigge kritisk på nogle af dine egne landing pages.

Snup søgeord som brugeren søger på EFTER at have været inde på din konkurrents website

Du kender formentlig alt til ”Søgninger relateret til <dit søgeord>” i bunden af Googles SERP (Search Engine Results Pages eller søgeresultatsider).

Og du bruger det forhåbentlig flittigt til at få inspiration eller helt konkret til at finde nye potentielle søgeord.

søgninger relateret til børnetøj
søgninger relateret til børnetøj

Men Google har for nylig udvidet funktionen til også at blive vist ifm. hvert af de 10 søgeresultater på siden.

Hvis du f.eks. klikker ind på et resultat og så bruger ”tilbageknappen” og tilbage til SERP igen, så vises en boks med ”Relaterede søgninger” på individuelt SERP-niveau:

relaterede søgninger
relaterede søgninger

Her vises søgninger/søgeord, som brugere har anvendt efter at have besøgt den pågældende side og så efterfølgende er gået tilbage til søgeresultaterne.

Se det er jo ofte meget brugbart, eftersom det jo må være produkter, kategorier eller ydelser, som brugeren ikke fandt på din konkurrents side.

Der er også en lille finte ift. at få Søgninger relateret til-boksene til at folde ud på flere resultater af gangen.

Sådan gør du:

Hvis du holder Ctrl nede, når du klikke på et søgeresultat, så åbner den valgte hjemmeside op i et nyt faneblad. Hvis du så klikker på fanebladet med hjemmesiden for så derefter at vælge fanebladet med din oprindelige søgning, så folder den famøse boks sig ud.

Du kan altså gøre følgende for at få flere (eller alle) relaterede søgeordsbokse til at folde sig ud:

  1. Lav din søgning i Google på f.eks. ”børnetøj”.
  2. Hold Ctrl nede mens du klikker på de 5 første resultater på side 1 (hvert resultat åbner nu i separate faneblade)
  3. Klik på et faneblad (f.eks. resultat #1)
  4. Klik nu tilbage på fanebladet med Googles søgeresulater (boksen for reultat #1, vil nu åbne)
  5. Ctrl-klik på nu på resultat #2
  6. Klik på det nyåbnede faneblad med hjemmesiden for resultat #2
  7. Klik tilbage på fanebladet med Googles søgeresulater (boksen for reultat #2, vil nu åbne)
  8. og så fremdeles..
relaterede søgninger
relaterede søgninger

Du kan så meget nemt kopiere dem med simpel copy/paste. Et lille trick er så at paste dem i notesblok (for at fjerne al formatering):

copy paste
copy paste

Herfra kan du så indsætte dem i Google Keyword Planner, Ahrefs, Keywordtool.io eller et andet søgeordsanalyse-værktøj for at få antal månedlige søgninger:

keyword planner
keyword planner

Vend bøtten med relaterede søgeord på hovedet – Kig på dit eget website

En anden interessant ting er at kigge på, hvilke søgninger dine egne brugere foretager sig, når de kommer tilbage til Google efter at have været inde på din side.

Er der produkter, modeller, kategorier eller ydelser, som dine brugere ikke kan finde på din hjemmeside eller webshop?

Lav en søgning på et søgeord, som du ved, du ligger på side 1 på (eller på side2 eller 3 – du skal blot kunne finde dig selv i Googles søgeresultater). Klik nu ind på siden – og klik dig tilbage igen i SERP.

Hvilke foreslåede søgeord kommer frem?

Hvis vi som eksempel laver en søgning på ”SEO kursus” og lader som om, at vi er riveronline.dk, så kan vi – når vi går tilbage til SERP – se, at de næste søgninger, der er foretaget f.eks. har været ”mindrocket seo”, ”seo uddannelse” og ”adwords kursus”.

Søgningen på ”mindrocket seo” kunne tyde på, at brugeren fandt ud af (ved at læse på landingssiden), at River Online er medejer af kursusvirksomheden MindRocket, og at det er derigennem, at de udbyder deres kursus i søgemaskineoptimering.

”SEO uddannelse” søgningen kunne tyde på, at brugeren i virkeligheden var på udkig efter en egentlig uddannelse inden for søgemaskineoptimering – eller i hvert fald et længevarende kursus.

Søgningen på ”adwords kursus” kunne tyde på, at brugeren skiftede mening da hun læste noget af indholdet på siden og ikke umiddelbart kunne se, at de udbyder et kursus i AdWords.

Husk på at det er meget vigtig hele tiden at holde øje med ”mangler” ift. optimerede landingssider og søgeord, som dine brugere åbenbart ikke finder svar på eller matchende resultater for inde på din side.

Og det er jo brand-ærgerligt at miste besøgende på denne måde – og så tæt på målstregen. For du havde dem jo – inde på dit website 😊

Læs også: Hvad er SEO?