Når du læser med her på KH-Onlines blog, så er du med garanti interesseret i digital markedsføring som f.eks. SEO eller Google Ads. Sandsynligvis sælger du enten produkter eller services online, og vil gerne blive klogere på, hvordan du skaffer trafik og kunder til din webshop eller hjemmeside.
Vi hos KH Online lægger et stort stykke arbejde i at give dig relevant og opdateret viden her på bloggen, men hvis du virkelig vil holde dig fuldt up-to-date med, hvad der sker i på feltet, og hvis du gerne vil lære mere, så er det vigtigt at læse relevante blogs fra både ind- og udland.
Der findes et hav af blogs, der skriver om digital markedsføring. Specielt hvis vi bevæger os udenfor landets grænser. De er ikke alle af lige høj kvalitet, og er ofte mere en salgskanal end reel vidensdeling, så derfor vil vi gerne hjælpe dig og præsentere dig for både de 5 danske og de 5 udenlandske vi selv læser og mener er de bedste, du skal følge i 2022.
Vi præsenterer dig her for 5 danske og 5 internationale bloggere og fælles for dem er, at de deler ud af deres viden uden at prøve at sælge dig noget. Det er efterhånden et særsyn her i 2022.
Uden mere omsvøb så begynder listen med guldkorn her:
Christopher Hofman Laursen – Impact Extend
Blog: https://www.impactextend.dk/viden/
Den første dygtige person vi gerne vil anbefale er Christopher Hofman Laursen, der er Lead SEO Consultant hos bureauet Impact Extend.
Christophers blogindlæg om søgemaskineoptimering hæver sig langt over de almindelige generelle indlæg med tips og kendte teknikker. Hofman er en ørn til databaseret SEO på et meget højt niveau. Som han selv skriver på bloggen: ”Excel er en Ford T, når du har brug for en Ferrari”.
På hans blog får du databaseret SEO og analyse på et højt plan og med indhold, du ikke finder andre steder.
Timm, Kovacevic & Bondtofte – Obsidian Digital
Blog: https://obsidian.dk/blog/
Obsidian Digital er ét af Danmarks største digitale bureauer, og på deres blog finder du rigtig meget god viden. Bloggen indeholder også jobopslag og nyt fra virksomheden, men blandt dette skriver tre af de dygtigste personer indenfor digital marketing stærke blogindlæg. Det drejer sig om Halfdan Timm, der er ekspert i Facebook-markedsføring og en person, der har delt ud af sin viden online i rigtig mange år. Om Sasa Kovacevic, der er stærk på søgemaskineoptimering og også skriver mere strategiske indlæg, samt om Henrik Bondtofte, der i mange år har været Mr. Linkbuilding.
Jacob Worsøe
Blog: https://www.jacobworsoe.dk/
Jacob Worsøe er ekspert indenfor datadrevet analyse, Google Analytics, Google Tag Manager osv., og er til daglig ansat som Director of Data Intelligence hos bureauet S360.
Jacob har en personlig blog, hvor udgivelsesfrekvensen godt nok ikke er høj, men hvor niveauet til gengæld er helt i top. Bliv klogere på tracking og analyse af brugeradfærd, machine learning og meget andet på et teknisk men forståeligt niveau.
Mads Nordskov – Nordskov Media
Blog: https://nordskovmedia.dk/blog/
Den næste danske blog er lidt af en bobler. Der er nemlig ikke så meget indhold på endnu, da bloggen er ny, men Mads Nordskov er kendt for at dele ud af sin ekspertviden om SEO og linkbuilding på andre medier, og han har lovet os, at der er masser af godt indhold på vej.
Mads har arbejdet med SEO i rigtig mange år, specielt indenfor linkbuilding.
Marketing Brief – Halfdan Timm & Emil Kristensen
Podcast: https://marketingbrief.dk/
Det sidste tip på dansk vi har til dig, er slet ikke en blog, men et podcast. Podcast-mediet har i de senere år taget meget over, hvor blogs tidligere var det foretrukne medie for digital marketers.
Marketing Brief er uden sammenligning det bedste af slagsen i Danmark indenfor vores felt. Det er skabt og drevet af Halfdan Timm fra Obsidian Digital og Emil Kristensen fra Sleeknote. Formatet er stramt: 10 minutters effektiv, konkret snak om ét emne, og udkommer cirka en gang om ugen.
I skrivende stund findes der 545 afsnit, og der er noget for enhver smag indenfor digital marketing.
Brian Dean – Backlinko
Blog: https://backlinko.com/blog
Brian Dean slog for nogle år tilbage sin position fast som en af verdens førende eksperter indenfor linkbuilding med nogle meget omfattende, og på det tidspunkt nyskabende, blogindlæg på sin blog Backlinko.
Det var specielt teknikker som The Skyscraper Technique og 10x Content, der bragte Dean frem. I dag er han én alle referer til, og hans blog er en guldgrube for dig, der gerne vil lære om digital marketing. Brian Dean skriver nemlig også om mange andre emner end SEO.
Matthew Woodward
Blog: https://www.matthewwoodward.co.uk/
Matthew Woodward er en brite, hvis blog er vigtig at følge, hvis man interesserer sig for og arbejder med SEO. Det er et emne, hvor der er langt imellem at eksperterne deler ud af deres hemmeligheder, men Woodward er én af de få gode undtagelser.
Woodwards blog er sprængfyldt med konkrete SEO- og linkbuilding-teknikker, du direkte kan gå i gang med, samt en lang række SEO cases der viser, at hans viden og teknikker virker i virkeligheden.
Matt Diggity
Blog: https://diggitymarketing.com/blog/
Matt Diggity er en ung, amerikansk SEO-ekspert bosat i Thailand, som indenfor de seneste år har slået sig fast i branchen som én af de førende eksperter. Diggity er samtidig en rigtig dygtig forretningsmand med mindst 4 virksomheder og er desuden en hyppig gæst på diverse internationale SEO-konferencer.
Matt Diggity hører til den skole af SEO-folk, der har en videnskabelig tilgang til disciplinen, og udfører og publicerer løbende sine egne SEO-tests.
Bloggen er fuld af viden og teknikker. Herudover kan vi anbefale hans månedlige SEO News Roundups, hvor han behandler, hvad der er sket på feltet den seneste måned. Det er en rigtig god måde at holde sig up-to-date på i en branche med fart på.
The Moz Blog
Blog: https://moz.com/blog
Moz er én af de allerældste SEO-blogs der findes. Den startede helt tilbage i 2004 under navnet SEOMoz, så der er virkelig meget indhold at læse og blive klogere af.
På Moz-bloggen er der mange der skriver, men hold især øje med tunge eksperter som Dr. Pete Meyers og Rand Fishkin (før 2018, nu blogger han på SparkToro).
The Moz Blog er også kendt for deres Whiteboard Fridays, hvor komplekse emner bliver forklaret, så man forstår det.
The Ahrefs Blog
Blog: https://ahrefs.com/blog/
Ahrefs er ét af de helt store analyseværktøjer til SEO-arbejde. Ahrefs begyndte som et backlink tool, men kan i dag nærmest alt, hvad du skal bruge for at udføre seriøst SEO-arbejde.
En lidt overset del af Ahrefs er deres blog, der er åben for alle – ikke kun betalende kunder. Mange virksomheders blogs er mest nyheder om virksomheden, men her skiller Ahrefs blog sig i den grad ud. Her finder du masser af gennemarbejdede tutorials og case studier indenfor SEO, content marketing og digital marketing i det hele taget, men det allerbedste er, når Ahrefs anvender den megen data de har adgang til og deler deres databaserede opdagelser.
Det var mine 10 anbefalinger. Der er en del boblere derude fx så har både Markerters Morgen og BrandMovers også rigtig mange stærke inputs. Mangler jeg nogle på listen, så endelig husk at skrive dem på nedenfor. Både for læsernes skyld men absolut også for min 🙂
Læs også vores SEO case study af amisbrugsbehandling.dk eller vores lidt mere dybdegående introduktion til hvordan du kan tjene penge på din hjemmeside.