6 tips til de sociale medier

At opbygge en effektiv profil på de sociale medier, der skaber en god og brugbar tilhængerskare, handler ikke bare om at udgive et nyt opslag, hver gang du har udgivet noget nyt på din hjemmeside. Det handler om løbende at give tilhængerne noget, der gør det interessant for dem at følge jer. Det kræver en hel selvstændig strategi.

Alt for mange firmaer er alt for egocentrerede på deres Facebook-profil. De poster kun noget, når de har et godt tilbud, har udgivet noget nyt på hjemmesiden eller der sker noget spændende i firmaet. Det sidste kan dække over alt lige fra nyansættelser over forfremmelser og til, hvis firmaet får nyt logo eller lignende.

Det kan være interessant nok at følge med i, hvis du er ansat i firmaet eller kender firmaet indgående. Men for den almindelige Facebook-bruger, er der ikke rigtig noget at hente. For lige som firmaerne har de almindelige brugere det med at være egocentrerede, hvilket i denne henseende betyder, at de skal kunne se noget værdifuldt i de enkelte poster på firmaets profilside – og her er et godt tilbud i ny og næ ikke nok.

En deling er en mulighed for at profilere jer

Skal du skabe en profilside på Facebook, folk finder det interessant at følge, skal du først og fremmest skabe eller formidle noget indhold, der er interessant for den målgruppe, du vil have til at følge jeres profil. Det kan meget vel betyde, at du skal pege folk i alle mulige andre retninger end jeres egen hjemmeside eller webshop.

I skal altså være lige så meget kustoder for indhold på internettet, som I er sælger for jeres eget firma. Det er langt fra så dårlig en ide, som det lyder. For dels giver det god karma til firmaet for at dele værdifuld information og dels giver det dig en mulighed for at profilere firmaet i forhold til det indhold, du peger følgerne i retning af.

Vis at der er mennesker bag firmaet

Ved at give jeres personlige eller firmamæssige syn på, hvorfor dette eller hint link er interessant, viser I samtidig, at jeres firma har en mening om den branche og de emner, I arbejder med.

Derved viser I, at der er mennesker af kød og blod og med holdninger, meninger og overbevisninger bag det firma, som de følger. Så se hver deling af indhold fra andre sites som en mulighed for at profilere jer over for jeres kunder og kundeemner – ikke som at I sender folk væk fra jer.

Mange firmaer kan måske være nervøse ved det approach, fordi de er bange for at skræmme kunder af den modsatte mening væk. Men ved at træde lidt mere i karakter, gør I jer nemmere at huske for kunderne – og det er vel bedre end at drukne i ren anonymitet og nålestribethed.

Det handler om dem – ikke jer

Når I skriver jeres opslag på de sociale medier, så sørg for at starte med at italesætte, hvorfor det I poster er vigtigt for dem, der følger jer. Hver enkelt post skal give jeres følgere en fordel, indholde løsningen på deres udfordringer eller give en opskrift på, hvordan de løser et problem.

Så I skal tale til dem – ikke om jer. Også selv om det faktisk er om jer, opslaget handler. Derved skaber I en krog til at fastholde læseren, så han eller hun rent faktisk læser, hvad I skriver og ikke bare registrerer, at der er en post om jer – igen.

Regn heller ikke med, at det er nok at poste et link til en side, og at det i sig selv er indlysende, hvorfor I gør det. Skær det ud i pap og gør det henvendt direkte til læseren. Ikke noget med ”Man har fundet ud af…” eller ”Mange mener…”. Nej, skriv ”du” og brug direkte talesprog, f.eks. ”Her kan du se, hvad den nyeste forskning betyder for dig i forhold til….” eller sådan noget.

Så udvælgelseskriterierne for og tonen i de enkelte poster er helt, som hvis du havde skrevet en post på firmaets blog eller skrevet en ny artikel om et relevant emne på firmaets hjemmeside. Hvis du vel at mærke gør det efter de anbefalinger, vi normalt kommer med.

Lad være med at jagte den virale succes

En succesfuld profil på de sociale medier handler ikke om at skabe den ene virale succes efter den anden. Virale succeser kommer oftest uventet og pludseligt.

forsøger du hele tiden at forcere eller jagte det målrettet, ender du med at blive lige så berygtet som f.eks. Dagens. De er kendt for deres særlige ”Hun så på sin mobil et kort øjeblik og da hun kiggede op, blev hun chokeret”-overskrifter, der altid lover væsentlig mere end artiklerne kan holde.

Succes kommer af det rigtige miks

Det handler om at skabe det rette miks af links til gode ressourcer for følgerne. Indlæg der giver følgerne indblik i firmaets eller de ansattes holdninger, meninger og ideer, indlæg der får folk til at tænke eller reflektere over noget. Ind i mellem også indlæg, der enten promoverer nyt indhold på hjemmesiden, gode tilbud eller nye produkter fra jer. Gjort rigtigt bliver de sælgende poster ikke set som spam på jeres tidslinje. I stedet ses det som nyttig information og en integreret del af det gode indhold, profilsiden er kendt for.

En konkurrence i ny og næ er heller ikke af vejen. Men husk, at det sjældent giver den store marketingmæssige effekt på bundlinjen at have udloddet dette og hint som præmie. Folk ser det mere som en mulighed for at få noget gratis end de husker, hvad det egentlig var for et produkt eller hvem, der udbød det i præmie.

Skab dialog

De sociale medier er en god måde at komme i dialog med kunderne på eller få dem til at give deres mening til kende. Men lige som med de virale historier, er det ikke noget der kan forceres. Prøver du hele tiden at få en dialog i gang, kommer den ikke. Men skriver du noget, der giver brugerne grund til at reflekterer over, hvad du har skrevet, øges chancerne gevaldigt.

Chancen for dialog bliver også større, jo flere følgere I har. Derfor er det en god ide at promovere jeres side med jævne mellemrum, så I kan få flere følgere. Jo flere der følger jer, jo større er chancen for, at de begynder at kommentere på jeres opslag.

Skal I have hjælp til at få den rette strategi for de sociale medier

Synes du, at jeres firma får alt for lidt ud af tilstedeværelsen på de sociale medier? Så kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan I kan forbedre strategien for jeres opslag og udbyttet af de kræfter I lægger i de sociale medier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

En hjemmeside-screening er gratis!

Kvalificerer du til vores Vækstpakke

Nogle iværksættere med bestemt mindset kan indgå i vores partnerpakke: Vækstpakken?

Skriv dine detaljer til højre, hvis du vil have din virksomhed screenet for muligheden.