Pressemeddelelser

Sådan skriver du en god pressemeddelelse

Facts som er interessante for de relevante medier. Skrevet i et underholdende sprog. Brug gerne journalistisk pyramidestruktur (men ikke et krav). Hav facts og citater med.

Lidt mere specifikt

Du starter med at vende den 180% og glemmer alt om, hvad du gerne vil fortælle om dig selv og kigger i stedet på, hvad der kan være interessant for andre. Dvs. relevanskriterier som:

• Er det her en nyhedshistorie? – er der andre end din familie som vil lade som om det er interessant?
• Hvem er det her relevant for? – Ekstrabladet vil gerne have historier under bæltestedet, men det vil Ingeniøren eller Information nok ikke.
• Har vi det med som gør at nogen kan gribe historien? For at et medie skal kunne tage en historier er det rigtig godt at den udover at være relevant for det medies læsere også har: statistik som underbygger historien og citater fra nogen af de implicerede.

Men selv med alle de rette ingredienser, er der ingen garanti for at nogen griber historien. Og det er fordi medierne helst vil have historier for sig selv. Så når man sender den ud til alle, så er det insta ’old news’ – i stedet kan det betale sig virkelig at gøre sig umage og finde de helt rigtige journalister og tilbyde historien eksklusivt til dem. Begrænser man så ikke rækkevidden? Nej, for hvis først et medie har bragt historien har det ligesom fået det blå stempel. Det medfører som regel, at andre medier kigger meget mindre kritisk på historien, og det derfor er nemt for dem at følge trop og også bringe den. Vi har haft historier som gik fra Albertslundposten til at være i Go morgen Danmark på TV2. Når først historien er ude, så bliver den der ude, og du har fået meget mere online tilstedeværelse.

Sådan skriver du en dårlig pressemeddelelse

Har du været til større fest, hvor en halvsnalret onkel rejser sig op for at holde en tale. Han starter med at sige ’Nu, er Jeg jo ikke den store taler’ – det plejer som regel at holde stik. Derefter fortæller han lidt interne røverhistorier af typen ’man skulle nok have været der’ og ’hvornår kommer pointen’ osv. Det kan tage flere timer før selskabet får rettet alle tæerne ud igen. Budskabet er altså hverken tilpasset omstændigheder eller målgruppe, og formålet står kun klart i den halvsnaldrede onkels hjerne. Den situation ser vi hver eneste dag på Via Ritzau. Det virker ikke.

Så lad være med at sende pressemeddelelser ud uden at tænke dig om først.

Services: Vi tilbyder at hjælpe dig med

1. Finde en god vinkel, så din historie har en chance
2. Skrive meddelelsen (du skal levere stats og 1-2 citater)
3. Finde de relevante kontaktpersoner og prøve at pushe den til dem først.
4. Pushe den ud til alle relevante medier Via Ritzau og Mynewsdesk