Kontakt os på 53 70 50 60

Enhver søgning skyldes et behov hos den, der søger. Generelt er der 4 forskellige former for behov, en søgning kan forsøge at dække. Kan du identificere behovet for de søgninger, du findes på, kan du tilpasse den information, du giver på din side, så den dækker den besøgendes behov så præcist som muligt. Det giver den største sandsynlighed for, at den besøgende bliver hængende på din side.

Har du nogen sinde spekuleret over, hvad der var årsagen til, at folk landede på en bestemt side på dit websted? Altså udover at de søgte på et af de søgeord, du ranker højt på i Google. Har du tænkt over HVORFOR de søgte på det?

Der kan være mange årsager til, at folk søger efter noget på nettet. I 80 % af tilfældene skyldes det, at de har brug for et svar på et spørgsmål og resten fordeler sig på 3 forskellige grunde:

  • At de skal finde en specifik side, men har glemt adressen,
  • At de vil finde det bedste produkt eller den bedste tjeneste eller
  • At de vil foretage et køb.

De to sidste er i tæt beslægtede, men baggrunden for søgningen er ret forskellig.

Alle søgningstyper er interessante og uanset hvilken type, der er tale om, er det vigtigt, at det indhold de besøgende kommer ind til på din hjemmeside, svarer til det behov eller den intention, den besøgende havde, da han eller hun foretog sin søgning.

Jo mere kommerciel søgeårsagen er, jo vigtigere er det, at du er knivskarp på din retorik – især i title og meta description. For når først folk har kløe i betalingskortet, er der intet der må skræmme dem væk. Men det kommer vi tilbage til lidt senere i artiklen.

Navigationssøgninger

En navigationssøgning handler om at finde den rigtige hjemmeside på nettet. Det kan f.eks. være, at du ved, du skal købe nogle flybilletter hos et bestemt luftfartsselskab, men ikke kender deres hjemmeside eller at du gerne vil vide, hvordan vejret bliver, men har glemt at Meteorologisk Instituts hjemmeside hedder dmi.dk.

Denne slags søgninger går meget målrettet efter at finde det pågældende websted. Derfor søges der oftest specifikt efter ”Thai Airlines” eller ”vejrudsigten”. I 9 ud af 10 tilfælde vil det første søgeresultat i listen være til det rigtige websted. Altså meget målrettede søgninger, der oftest fører til forsiden af firmaets eller tjenestens hjemmeside.

Denne type søgninger behøver du ikke tænke så meget over at målrette dit indhold til. Med mindre du vil føre folk på afveje. Er du f.eks. affiliate-marketer og ved, at folk har søgt efter et bestemt flyselskab, kan du gå efter, om du kan få din side til at ranke højere end flyselskabets egen i Google. Drejer det sig om et mindre udenlandsk flyselskab, kan det faktisk nemt lade sig gøre på dansk – og så kan du tjene penge på at linke til en af de mange billetbooking-sider, der giver affiliates procenter for det salg, en reference fra affiliate-siden har genereret hos bookingsitet.

Informationssøgninger

Informationssøgninger udgør 80 % af alle søgninger på nettet og cirka 100 % af alle artikler om SEO, Content Marketing og skrivning af webtekster handler om, hvordan du håndterer denne type søgninger.

Informationssøgninger er søgninger, hvor folk har brug for konkrete informationer om et bestemt emne. Det kan være, at de har glemt hvad skuespilleren, der havde hovedrollen i tv-serien ”Bedrag” hed, at de gerne vil vide, hvordan de laver boller i karry eller hvad symptomerne på en blodprop i benet er.

Så emnet for søgningen kan være alt mellem himmel og jord. Men fælles for alle søgninger er, at dem der søger, helst vil have den korteste vej til svaret.

Informationssøgninger er udgangspunktet for stort set alle Content marketing-kampagner i verden. Kan du ranke højt for informationssøgninger om emner inden for dit fagområde, er der en god chance for, at folk klikker sig ind på dit søgeresultat og derved kommer til at lære dit firma at kende.

Skriver du en blændende god tekst med gode og letforståelige forklaringer på det søgte og har du tilmed flere uddybende artikler om emnet liggende klar på siden, øger du chancerne for, at folk bliver hængende og måske ligefrem læser mere eller kommer tilbage senere for at læse mere.

Kommercielt set er informationssøgninger mindre interessante. Typisk er der lang vej fra folk foretager en informationssøgning og til de hiver betalingskortet op af lommen og taster løs. Det er så at side de første skridt på rejsen mod et salg. Så derfor er der ingen grund til at køre de store salgskanoner i stilling endnu. Det har faktisk en afskrækkende effekt.

Du er først troværdig, hvis Google bruger dig som reference

Er der tale om meget populære søgninger, kan du risikere at Google giver svaret direkte i søgeresultaterne. Sker det, vil de oftest hente disse informationer enten fra Wikipedia eller fra den højst rangerede webside, der har givet den mest præcise og kortfattede forklaring på det søgte begreb.

Det interessante her er, at Google så vil sætte et link i informationsboksen til den side, de har brugt som kilde – og det er nok den største troværdighedstilkendegivelse du kan få på Google. Så vil du gerne findes på nogle af de mest søgte begreber inden for dit fagområde, skal du gå efter at give den mest konkrete og kortfattede forklaring på begrebet.

Samtidig skal du sørge for at placere det først på siden – helst som manchetten eller det første afsnit i din tekst. Samtidig skal du sørge for, at overskriften klart signalerer, at her kan folk få svaret. Du skal altså gå efter at slå mest muligt ud på Googles Hummingbird-algoritme for det pågældende søgeord.

Skulle det glippe, vil du stadig være sikret en god placering i de organiske søgeresultater – og det er da heller ikke så ringe endda, som Minnas Gunnar ville have sagt det.

Beslutningsresearch-søgninger

Nu tager vi fat på de mere kommercielle søgeintentioner. Faktisk er der næppe mange steder du kan læse noget om beslutningsresearch. De fleste tager det nemlig med under købs- eller commercial intent søgninger.

Når jeg har lagt det i sin egen gruppe, skyldes det dels at det er for kommercielt til at være en informationssøgning, dels at det ikke er kommercielt nok til en købssøgning og dels at det er en god måde for f.eks. affiliate marketers at tjene deres penge på. For det her er skridtet lige før, folk hiver betalingskortet op af lommen.

Hvad er beslutningsresearch-søgninger så for en størrelse? Jo, når folk først er i markedet efter et produkt, vil de først undersøge, hvilke produkter der passer til det behov de har og herefter vil deres søgen hurtigt indsnævre sig til nogle få produkter. Måske den samme type produkt fra to forskellige producenter.

I begge tilfælde vil det naturlige valg for folk være at besøge et af de mange sammenlignings- og testsites, der findes på nettet inden for snart sagt hvert eneste produktområde. Derfor er sammenlignings- og testsites også nogle af de sites, der tjener flest penge på affiliate marketing.

Typiske søgninger vil oftest være noget i retning af ”[produktkategori] test”, ”[produktkategori] bedst” eller lignende.

Her er det naturligvis vigtigt, at den besøgende hurtigt kan få svar på, hvilke produkter der er på markedet inden for den pågældende kategori, samt hvilket produkt der klarer sig bedst i en test eller sammenligning mellem flere forskellige produkter.

Problemet er bare, at mange af de test- og sammenligningssites der findes, går mere op i at få alle produkter til at være de bedste, fordi de ellers frygter, at folk ikke vil klikke sig videre til de shops, der giver procenter af salget til siden. Det er at skyde sig selv i foden. For efter at have læst om bare et par enkelte produkter, har folk gennemskuet, hvad det er, du har gang i.

Sørg i stedet for, at der er en klar vinder og giv alle produkterne så ærlig en bedømmelse som muligt. Det er ikke forbudt at skrive noget negativt om et produkt, så længe det er sandt og relevant. Sørg også for, at der er en let overskuelig sammenligningstabel, der sammenholder relevante produktegenskaber og klart udpeger det bedste produkt, bedste køb og så videre. Det giver troværdighed og øger chancerne for, at folk klikker videre på dine affiliate-links.

Købssøgninger

Når først folk har besluttet sig for, hvilket produkt de vil købe, skifter deres søgninger karakter. Nu bliver det specifikt på et givet produktnavn, ja måske ligefrem en specifik model – f.eks. et ”Sony HDRCX240EB” videokamera.

Søger folk på mere end produktnavn eller modelbetegnelse ryger der oftest ord på som ”billigst”, ”hurtig levering”, ”fri fragt” eller hvad der nu er vigtigst for den enkelte. Så har du en webshop, der sælger et specifikt produkt, er det de søgninger du skal forsøge at ranke på.

Samtidig skal du være superskarp på din title- og meta description – altså den overskrift og beskrivelse der vises i søgeresultaterne. Den skal for alvor være en salgstale for produktet og ikke bare bimle og bamle med ”Køb”, ”Fås her”, ”Billigst”, ”Hurtig Levering”, ”Fri Fragt” og hvad man nu typisk sker af standardtekster i søgeresultaterne.

Et enkelt ”Hurtig levering” skader ikke i f.eks. Title-tag – men det skal ikke være det eneste, der står i title-tag ud over produktnavnet (med mindre navnet er alenlangt).

Tænk også på meta description. Det er din mulighed for at præsentere folk for en salgstale for produktet og selv om det kun er en brøkdel, der læser den, kan de godt nå at skimme den så meget, at de kan afgøre om den bare er en gang maskingenereret sludder – som man oftest ser det på store webshops – eller teksten giver en reel og relevant beskrivelse af produktet.

Tag Maslow til hjælp

Når du skriver meta description – og det indledende afsnit i produktteksten – kan det være en god ide at tage afsæt i Maslows behovspyramide. Taler du ind til et eller flere af de helt basale behov, øger du chancen for, at folk vælger dit søgeresultat frem for konkurrentens og at de bliver hængende på produktsiden, når de først lander på den.

Sælger du f.eks. smykker, er det vigtigt, at du taler ind til folks behov for selvrealisering og agtelse, mens f.eks. videoovervågningsudstyr skal tale ind til folks behov for sikkerhed og madvarer og sexlegetøj handler om at tilfredsstille diverse fysiske behov.

Genbrug disse basale behov og giv forskellige eksempler på, hvordan produktet tilfredsstiller dem gennem hele produktteksten. Så får din produkttekst større effekt.

Google forsøger også at gætte folks behov

Som du kan se, er der stor forskel på, hvilke behov de forskellige søgninger forsøger at dække og stor forskel på, hvordan du skal tænke indholdet, så det dækker det pågældende behov mest optimalt.

Rent faktisk er det også hvad semantisk søgning går ud på. Det er den måde, Google har håndteret søgninger på siden 2010. Her går de efter at finde ud af, hvilken sammenhæng du søger i.

Det gør de på flere måder. Prøv for eksempel at søge på en eller anden storby i en søgning. I den næste søger du på hoteller eller flyrejser. Ikke overraskende dukker der som minimum et søgeresultat op i de betalte søgninger, der peger hen på hoteller i eller flyrejser til den storby, du søgte på lige inden. Prøv selv at tjekke det.

Ud fra hver enkelt søgning prøver Google også at forstå hensigten med din søgning. Jo mere long tail du søger, jo bedre chancer har Google for at gætte rigtigt. Det gør de nemlig ud fra de evidens- og relaterede ord, du anvender i søgningen.

Søger du bare med et enkelt eller to ord, vil du opdage, at Google oftest giver søgeresultater for flere forskellige betydninger af ordet. Men jo flere ord du bruger på at beskrive den søgning, du foretager, jo færre forskellige betydninger vises der søgeresultater for i listen.

På samme måde indekserer Google indholdet på din side efter de evidens- og relaterede ord, du anvender i teksten. Det kan du læse mere om her.

Det bedste indhold skabes ved at mikse semantik og søgeintentioner

Ved at mikse semantik og intention, når du planlægger og udvikler dit indhold, giver du dit indhold de bedst mulige forudsætninger for at ranke højt og fastholde de besøgende, når de først kommer ind på jeres website.

Det kan vi hjælpe dig med hos KH-Online!