Konverteringsoptimering
Guide til CRO i 2025
Selv en mindre forbedring af konverteringsraten kan øge omsætningen og føre til en langt mere rentabel forretning. Konverteringsoptimering gør det muligt at få mere ud af de mange besøgende, du har på din hjemmeside, og samtidig styrke din bundlinje uden ekstra omkostninger til annoncering.

Ajourført d. 28. april 2025 af Laust Kehlet • Head of Marketing
Hos KH-Online har vi hjulpet mange virksomheder med at forbedre deres landingssider og opnå højere konverteringsrater. Vi arbejder datadrevet og metodisk inden for digital marketing med at identificere og fjerne de barrierer, der forhindrer dine besøgende i at foretage den ønskede handling.
Med vores store ekspertise og erfaring inden for CRO kan vi hjælpe dig med at skabe et website, der både tiltrækker besøgende og effektivt omsætter dem til kunder via call to actions. Læs med, og hør mere om, hvad CRO er. Vi er et konverteringsoptimeringsbureau, som altid har fokus på best practices i 2025.
Indholdsfortegnelse
Hvad er konverteringsoptimering (CRO)?
Konverteringsoptimering, eller på engelsk Conversion Rate Optimization (CRO), er en metode til at forbedre procentdelen af besøgende på din hjemmeside, der udfører en bestemt handling, eksempelvis et køb.
Målet er med andre ord at hæve konverteringsraten.
CRO går ud på at undersøge, hvordan brugerne interagerer med din hjemmeside og derefter ændre de elementer, der ikke fungerer optimalt.
Hos KH-Online tester vi forskellige versioner af tekster, knapper, billeder og sidestruktur for at finde de løsninger, der giver de bedste resultater for dig og din virksomhed.
Eksempler på konverteringer:
Gennemført køb i webshop
Tilmelding til nyhedsbrev
Download af e-bog eller guide
Oprettelse af brugerkonto
Tilmelding til webinar
Anmodning om tilbud
Konverteringsraten beregnes med denne formel:
Konverteringsrate (%) = (Antal konverteringer ÷ Antal besøgende) × 100
Fordele ved CRO
Selv den mest gennemtænkte marketingplan kommer ikke til at skabe de ønskede resultater, hvis man ikke har en konverteringsvenlig hjemmeside.
Ved at investere i konverteringsoptimering er det muligt at skabe flere salg eller andre typer konverteringer uden at øge besøgstallene.
Vi kommer omkring nogle af de vigtigste fordele ved CRO herunder:
#1 Få mere ud af hver annoncekrone
Online annoncering bliver dyrere år for år. Der opleves stigende annoncepriser via flere af de mest populære kanaler, herunder Google Ads og Facebook Ads.
Derfor er det vigtigere end nogensinde før at sikre, at de besøgende, du betaler for at få til din hjemmeside, også bliver til kunder. Konverteringsoptimering giver dig højere ROI på dit marketingbudget.
Når flere af dine besøgende gennemfører et køb eller udfylder en kontaktformular, får du simpelthen mere værdi for hver krone, du bruger på annoncering. Samtidig oplever du lavere CPA (Cost Per Acquisition).
Hvis din konverteringsrate f.eks. stiger fra 1,5 til 3 %, halverer du effektivt din anskaffelsespris pr. kunde.
#2 En bedre brugeroplevelse og højere kundetilfredshed
Konverteringsoptimering handler ikke udelukkende om at øge salget. Det handler også om at forbedre brugeroplevelsen på din hjemmeside.
Når vi fjerner unødvendige elementer og gør det nemt for de besøgende at navigere på din hjemmeside, skaber vi en mere intuitiv og brugervenlig side.
Dette resulterer i lavere bounce rate, da besøgende finder det, de søger, og bliver på siden i længere tid.
Den forbedrede brugeroplevelse sender positive signaler til Google, hvilket kan styrke din placering i søgeresultaterne. Det gavner dermed din SEO. Derudover skaber det en højere kundetilfredshed.
#3 Dybere forståelse af kundernes behov og brugernes adfærd
Konverteringsoptimering giver dig indsigt i, hvordan dine kunder tænker og handler. Gennem heatmaps og brugertest ser vi præcis, hvad der fanger dine besøgendes interesse, og hvad der får dem til at forlade siden.
Disse data afslører ofte overraskende mønstre. Måske opdager vi, at besøgende bruger lang tid på at læse om bæredygtighed, eller at mange forlader kurven, når de skal vælge mellem forskellige leveringsmetoder.
Indsigten hjælper dig ikke alene med at forbedre din hjemmeside, men også med at tilpasse dit udvalg, betalingsmetoder, forsendelsesmetoder etc.
Konverteringsoptimering (CRO) - Sådan øger du din webshops konverteringsrate i 2025
Konverteringsoptimering, eller CRO, har alle årene været en rigtig vigtig disciplin.
CRO er selvfølgelig heller ikke til at komme udenom i 2025, men hvordan skal du konkret arbejde med konverteringsoptimering, og hvad skal der til for at øge konverteringsraten?
Der findes ikke én opskrift, som fungerer for alle, men vi kommer med nogle bud herunder:
#1 Din hjemmeside skal optimeres mod mobile enheder
I dag kommer over halvdelen af al hjemmesidetrafik fra mobiltelefoner.
Hvis din hjemmeside ikke fungerer perfekt på små skærme, mister du potentielle kunder. En mobilvenlig side er ikke længere nice-to-have, men et must-have for at sikre en god konverteringsrate.
Her kommer nogle konkrete tips til at mobiloptimere din hjemmeside:
Brug responsivt design, der tilpasser sig alle skærmstørrelser
Reducér sidens indlæsningstid – hvert ekstra sekund koster konverteringer
Test checkout-processen på forskellige mobilenheder
Fjern unødvendigt indhold, der skaber scrolling
Placér vigtige elementer i toppen af siden
Undlad som udgangspunkt at anvende pop-ups
#2 Der skal arbejdes med social proof, autoritet og troværdighed
Når besøgende kommer ind på din hjemmeside, vurderer de hurtigt, om de har tillid til din virksomhed, og om de ønsker at handle hos dig.
Kombinationen af social proof, faglig autoritet og generel troværdighed påvirker mange mennesker direkte, hvor mange der ender med at købe hos dig.
Her er nogle tips til at arbejde med social proof, autoritet og troværdighed:
Fremhæv kundeanmeldelser og ratings på dit website
Vis e-mærket og andre certificeringer synligt i header eller footer
Skriv tydelige kontaktoplysninger på alle landingssider
Del ekspertudtalelser eller fagartikler, der viser din viden på området
Fremhæv eventuel omtale i medier eller anerkendelse i branchen
#3 Keep it simple og fjern overflødige og forstyrrende elementer
En rodet hjemmeside med et væld af elementer virker forvirrende og får de besøgende til at forlade siden.
Inden for konverteringsoptimering gælder reglen: Jo mindre støj, desto bedre resultater. En enkel side hjælper besøgende med at fokusere på det væsentlige – at blive kunder.
Her kommer nogle tips til en enklere hjemmeside:
Fjern elementer, der ikke direkte understøtter konvertering
Skab en logisk menustruktur med få, klare valgmuligheder
Brug korte, præcise overskrifter, der kommunikerer budskabet tydeligt
Begræns antallet af valgmuligheder – for mange valg lammer beslutninger
Fremhæv én primær call-to-action pr. side
Konverteringsoptimering for webshops
For webshops er konverteringsoptimering en effektiv metode til at skabe øget omsætning. Hver procent din konverteringsrate stiger, giver en effekt på bundlinjen.
I brancher med intens konkurrence og høje klikpriser på annoncering er det vigtigt at få maksimalt ud af annoncebudgettet – og her er CRO løsningen.
Hos KH-Online har vi bl.a. specialiseret os i at konverteringsoptimere webshops.
Vi har succesfuldt øget salget for mange danske webshopejere gennem målrettet optimering. Vores ekspertise dækker over alle de elementer, der får kunder til at gennemføre køb.
Vi går grundigt til værks med analyse af hele kundens rejse – fra første besøg til køb. Vi forbedrer bl.a. produktvisninger, checkout og betalingsflow baseret på faktiske data fra din webshop.
Hvad er en god konverteringsrate for en webshop?
Den gennemsnitlige konverteringsrate for danske webshops ligger typisk mellem 1-3 %. Dog varierer dette markant på tværs af forskellige brancher.
Webshops med nicheprodukter og / eller højt brandkendskab kan opnå rater på 5-10 %. Mange webshopejere stræber efter en konverteringsrate på minimum 2 %.
Konverteringsraten påvirkes af flere faktorer, heriblandt produkttype, prisklasse, målgruppe og trafikkilder. En webshop med billige impulsvarer konverterer ofte højere end en med dyre produkter.
Centrale begreber inden for konverteringsoptimering
Når du arbejder med at øge salget på din hjemmeside gennem konverteringsoptimering, er der en række vigtige begreber, du skal kende til. Herunder får du overblikket over nogle af begreberne:
A/B splittest: Sammenligning af to forskellige versioner af en side eller et element for at se, hvilken der giver flest konverteringer.
F.O.M.O (Fear Of Missing Out): Teknik, der skaber en følelse af, at man går glip af noget godt ved ikke at handle nu – eksempelvis “Begrænset antal” eller “Tilbud slutter i dag”.
A.I.D.A (Attention, Interest, Desire, Action): Kommunikationsmodel, der beskriver kundens rejse fra opmærksomhed til interesse, ønske og handling.
CTA (Call-to-Action): Knapper og opfordringer som “Køb nu” eller “Få tilbud”. En stærk CTA leder de besøgende mod konvertering.
Mikrokonvertering: Mindre handlinger, også kaldet bløde konverteringer, på vej mod hovedmålet – som når en besøgende tilmelder sig nyhedsbrevet.
Makrokonvertering: Dit primære mål, også kaldet hårde konverteringer – typisk et salg, en tilmelding eller en bookingaftale.
Social proof: Elementer, der viser, at andre er glade for dit produkt eller service – som kundeanmeldelser eller antallet af tilfredse kunder.
Værktøjer til konverteringsoptimering
Der findes mange forskellige værktøjer til konverteringsoptimering. Hos KH-Online arbejder vi hovedsageligt med tre anerkendte værktøjer bestående af:
Du får en kort introduktion til hvert værktøj herunder:
#1 Google Analytics
Ved at bruge Google Analytics får du indgående indsigt i de besøgendes adfærd; hvordan besøgende finder og bruger din hjemmeside.
Med dette værktøj kan du spore, hvilke sider der konverterer bedst, hvilke trafikkilder der giver højest værdi, og hvordan brugerne bevæger sig gennem din side.
Du kan opsætte mål og konverteringer for at måle effekten af dine optimeringer over tid.
#2 Google Search Console
Google Search Console viser, hvordan din hjemmeside præsterer i Googles søgeresultater.
Værktøjet afslører, hvilke søgeord der driver trafik til din hjemmeside, og hvilke landingssider der har det største potentiale til at tiltrække flere besøgende.
Google Search Console hjælper dig også med at identificere tekniske problemer, der enten direkte eller indirekte kan påvirke din konverteringsrate.
#3 Hotjar
Hotjar viser, hvordan besøgende faktisk bruger din hjemmeside gennem heatmaps og sessionsoptagelser. Du kan se, hvor brugerne klikker, scroller og fokuserer, eller hvor de bliver forvirrede og forlader siden.
Af andre værktøjer kan Google Optimize (ikke længere tilgængeligt) og Visual Website Optimizer nævnes.
Sådan arbejder vi med konverteringsoptimering
Hos KH-Online arbejder vi med en datadrevet og struktureret tilgang til konverteringsoptimering. Vi starter med at analysere din nuværende hjemmeside for at identificere forbedringsmuligheder.
Derefter udfører vi typisk A/B splittests, hvor vi laver to versioner af samme landingsside for at måle præcist, hvilken der giver flest konverteringer.
Vi tænker konverteringsoptimering ind i hele brugeroplevelsen og fokuserer på at kommunikere din value proposition tydeligt. Vi fremhæver de konkrete fordele ved dine produkter eller services.
Vores metoder til at skaffe flere konverteringer med CRO
Man kan arbejde med mange forskellige metoder og tilgange, når det kommer til konverteringsoptimering. Vi koncentrerer os bl.a. om følgende:
Strategi: Vi udarbejder en skræddersyet strategi for din virksomhed baseret på en grundig screening af din hjemmeside. Gennem dataanalyse og brugerundersøgelser finder vi de områder, hvor dine besøgende møder ’forhindringer’. Dette resulterer i konkrete optimeringsforslag, som prioriteres efter forventet effekt og implementeringsomkostninger.
Splittest: Vi skaber forskellige versioner af dine landingssider og måler, hvilke der performer bedst. Det kan være nye overskrifter, andre billeder, tydeligere knapper eller en helt ny struktur. Med A/B-splittests ser vi præcis, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Tracking og rapportering: Vi sørger for, at din hjemmeside har det rigtige tracking-setup på plads. Når trackingen er sat rigtigt op, får du data, du faktisk kan stole på. Vi holder øje med, hvordan besøgende bruger din side, og hvordan vores ændringer påvirker salget. Med præcise målinger kan vi dokumentere, at vores arbejde skaber flere kunder til din forretning.
Hvad koster konverteringsoptimering?
Prisen på professionel konverteringsoptimering afhænger af flere ting, og det er svært at oplyse en generel pris. Derfor beder vi dig kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Konverteringsoptimering er en af de indsatser, der typisk giver hurtigst afkast.
Selv en lille stigning i konverteringsraten kan generere betydelig værdi i form af flere konverteringer og højere omsætning. De fleste af vores kunder oplever, at deres investering hurtig tjener sig selv hjem.
Få hjælp til konverteringsoptimering
Hos KH-Online kan vi hjælpe med at omdanne flere af dine besøgende til kunder.
Vi arbejder med fuld gennemsigtighed, så du altid har indsigt i vores metoder og resultater.
Vores erfaring med konverteringsoptimering er dokumenteret gennem talrige cases fra mange forskellige brancher.
Vi tilbyder et uforpligtende møde, hvor vi gennemgår din hjemmeside og identificerer de områder, der har størst potentiale for forbedring.
Du får konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe dig med at øge din konverteringsrate og få bedre afkast på din online markedsføring.
Indhent et gratis tilbud
Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder med CRO? Så udfyld formularen og vi kontakter dig!
Om Laust Kehlet – Din CRO-ekspert
Vil du undgå de mange muligheder for at lave fejl, kan du med fordel kontakte Laust, som siden 2010 har hjulpet KH-Online’s mange kunder med at skabe effektive markedsføringskampagner.
Kontaktinfo til Laust Kehlet:
Email: [email protected]
Tlf: +45 29 84 03 42