Hvad er SEO?

Guide til søgemaskineoptimering i 2024

SEO (på dansk: søgemaskineoptimering eller SEO optimering) handler om at skaffe trafik, øge mængden af besøgende og salg til din hjemmeside fra gennem Googles søgemaskine, uden brug af betalt annoncering. Det er dét, vi i online marketing, kalder for organisk trafik.

hvad er seo

Ajourført d. 4. april 2024 af Laust Kehlet • Head of Marketing

I denne SEO guide tager jeg dig med gennem én af de bedste drejebøger til god søgemaskineoptimering. Hvis du har spørgsmål til søgemaskineoptimering, teknisk SEO, linkbuilding eller digital marketing, er du velkommen til at tage fat i os – som SEO-bureau har vi altid fokus på best practices i 2024.

Indholdsfortegnelse

Hvad er søgemaskineoptimering?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization og handler om organisk søgemaskineoptimering af et website, så søgemaskinernes algoritmer finder ens hjemmeside, artikler, indlæg eller produktsider relevante for deres målgruppes søgeadfærd og søgeintention.

Søgemaskineoptimering handler om at snyde søgemaskinerne, så dine relevante sider bliver vist til så mange brugere som muligt i de organiske resultater. I visse lande kan det give mening at fokusere sit arbejde med SEO på søgemaskiner som Bing og Baidu, men i Danmark er der kun én søgemaskine, og det er Google.dk.

Hvorfor er SEO vigtigt?

Der findes utrolig mange gode grunde til at arbejde med Search Engine Optimization.

SEO er dog en komplekst størrelse, der ofte kræver specialiseret og professionel håndtering for at komme til helt tops i Googles organiske søgeresultater.

Søgemaskineoptimering er vigtigt, hvis du ønsker:

  • Større synlighed på Google
  • Mere organisk trafik – og bedre placering(er) i søgemaskinerne
  • Flere konverteringer, call to actions, salg og/eller henvendelser

SEO i 2024 - Hvad er nyt?

Moderne SEO er en marketingdisciplin, som er under konstant udvikling. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret og ajourført med de nyeste tendenser. Men hvad er egentligt nyt inden for SEO-området i 2024?

Det kommer jeg med tre helt konkrete eksempler på herunder:

  1. E-E-A-T: Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness videreudvikler den oprindelige E-A-T-faktor ved at understrege betydningen af skabernes og bidragydernes personlige erfaring.
  2. YMYL: Your Money or Your Life-sider er nu under endnu strengere evaluering. Google forventer, at de leverer præcis og pålidelig information, der kan have direkte indvirkning på brugernes liv.
  3. AI: Et paradigmeskifte inden for SEO. Kunstig intelligens er blevet en balanceakt, hvor det er afgørende at sikre, at indholdet forbliver etisk og transparent for at opretholde tillid hos brugerne.
  4. SGE (Search Generative Experience): I maj 2023 offentliggjorde Google deres planer om at udvide deres søgefunktion ved at integrere AI-drevne svar kaldet “AI snapshots”.
  5. Topic clusters: Topic clusters (eller på dansk indholdsklynger) er en strategi til at skabe autoritet inden for et fagområde med henblik på at opnå bedre placeringer i søgeresultaterne. 
seo-optimering

Kan du lave SEO selv?

Ja, du kan godt lave SEO selv! Som med det meste andet, kan du selv lære at mestre alle SEO-disciplinerne. SEO er ikke raketvidenskab, og alt hvad vi som SEO-bureau ved, kan du også finde på nettet i blogindlæg, podcasts og på YouTube.

Spørgsmålet er om SEO-optimering er din tid værd? For du skal huske, at der som iværksætter er mange parametre, du skal have styr på. I de fleste tilfælde giver det mest mening, at du fokuserer på din ydelse og outsourcer digital marketing som dit SEO-arbejde til eksterne eksperter eller bureauer.

Hos KH-Online er én af vores absolutte hovedydelser netop SEO og arbejdet med organiske placeringer hos Google. Vi har mange års erfaring med organisk optimering på både teoretisk og praktisk niveau, og vi følger hele tiden med i de nyeste SEO trends, algoritmeopdateringer etc.

Hvordan arbejder KH-Online med SEO?

I KH-Online har vi mange års erfaring med SEO-arbejde og teknisk analyse, og vi har en stor værktøjskasse af både teknikker og tools til at skaffe mere relevant trafik. Search Engine Optimization handler ikke kun om rankings, men det handler også om at skabe resultater, der giver mening og værdi for dig.

Derfor starter vi med at tage en snak med dig om hvilke ønsker, forventninger og behov du har til SEO-indsatsen. Vi tager et grundigt på din hjemmeside og på det marked, din virksomhed befinder sig i. Hvilke konkurrenter har du i søgemaskinerne? Hvad gør konkurrenterne for at skaffe organisk trafik på Google?

Herefter lægger vi en langsigtet strategi i samarbejde med dig. Vores SEO-arbejde er baseret på en datadrevet- og evidensbaseret analyse. Vi vil kende vilkårene for lige præcis din forretning og dens konkurrencesituation fra troværdige kilder, inden vi begynder på det konkrete arbejde. Du er velkommen til at kontakte os for en helt gratis og uforpligtende samtale.

Fire vigtige faktorer i din SEO-strategi

seo pyramiden

KH-Online’s SEO-værktøjskasse er bygget omkring SEO-pyramiden og den fire taksonomiske lag:

  • Teknisk SEO
  • Søgeordsanalyse
  • On-site optimering
  • Off-site-optimering

Læs videre i vores store SEO-guide og bliv meget klogere på de fire underdiscipliner.

teknisk seo

Teknisk SEO

Teknisk SEO er dén vigtigste af alle underdisciplinerne i søgemaskineoptimering. Det er dén disciplin, der oftest bliver glemt eller undervurderet af SEO-specialister. Det er ikke et tilfælde, at det tekniske aspekt af SEO danner fundamentet i SEO-pyramiden. Du kan opbygge links eller skabe unikt content, men hvis ikke fundamentet er på plads, så vil det ikke betyde noget for dine placeringer i søgemaskinerne.

En af de vigtigste dele af søgeoptimering på Google, er deres “crawler”, der er et program, som trawler alle Internettets hjemmesider og leder efter nye websites samt efter opdateringer af eksisterende content. For at denne kunne læse din hjemmeside, skal denne være bygget og optimeret korrekt med Googles guidelines og retningslinjer. Det er dette, vi kalder for teknisk søgemaskineoptimering eller bare teknisk optimering.

Der må ikke være fejl på hjemmesiden, døde links eller sider, der ikke findes. Google lægger stor vægt på den gode oplevelse, når deres brugere foretager en Google-søgning efter relevant content. Når en bruger kommer ind på din hjemmeside, skal vedkommende have en god brugeroplevelse. Dette handler ikke længere om relevans, men om alt fra PageSpeed til Health Score (mobilvenligt website / mobile first index).

Core Web Vitals

En Google-bruger er utålmodig og forventer hurtige resultater, når vedkommende foretager en søgning. Hvis man ikke får svar hurtigt, er man videre. Dette ved Google godt og derfor spiller den hastighed en hjemmeside er om at blive hentet ind i browseren, en stor rolle for en bedre brugeroplevelse i søgemaskinens øjne.

Google har efterhånden længe arbejdet med brugervenlighed, hastighed og Mobile First Index, men har som noget nyt indført en rankingfaktor kaldet Core Web Vitals. Core Web Vitals består af tre signaler, nærmere bestemt Largest Contentful Paint (LCP), First Input Delay (FID) og Cumulative Layout Shift (CLS).

Der er mange ting, du kan gøre for at forbedre en hjemmesides performance og hastighed. Blandt de største syndere, er billeder, der ikke er optimeret eller komprimeret, så de er tunge at hente og vise samt JavaScript, der er for store eller bliver hentet eksternt. Du kan komprimere dine billeder hos TinyPNG – nemt og gratis.

Vil du vækste?

Lad os hjælpe dig med at få mere trafik og flere salg på din hjemmeside.

Schema Markup

Schema Markup, også kaldet Schema Data eller struktureret data, er en måde du kan gøre det nemmere for Google at identificere og præsentere det vigtigste indhold på dine websider. Google anvender bl.a. Schema Markup til at vise de såkaldte Rich Snippets, eller på dansk: udvidede søgeresultater.

Schema Markup kan bruges til at angive data på en organisation, som f.eks. adresse, kontaktoplysninger og åbningstider, data på en person, data om produkter, data om opskrifter, ratings og anmeldelser. Brugen af struktureret data hjælper Google med at læse din hjemmesidens indhold.

Der er tre måder, du kan tilføje struktureret data til dine websider. Du kan gøre det manuelt ved at anvende ét af følgende sprog: RDFa Litemicrodata eller JSON-LD. Ellers kan du autogenerere dit Schema ved hjælp af Googles eget værktøj Google Markup Helper. Endelig kan du benytte dig af et plugin.

Når det hele er sat op, skal du huske at validere dine data, for at være sikker på, at alt er korrekt markeret og struktureret. Til dette formål har Google også sit eget værktøj kaldet: Test af udvidede resultater.

søgemaskineoptimering

Duplicate Content

Duplicate content hentyder til ens eller ensartet indhold på flere websider – enten på din egen hjemmeside eller på andres. Google behandler hver webside som en unik enhed. Findes der flere sider på nettet med det samme indhold, så bliver Google forvirret omkring, hvilket keyword der er den mest relevante.

Der kan være flere årsager til, at du ender med duplikeret indhold. Måske genbruger du tekster? Dette ser vi ofte på webshops, hvor det kan være svært at skabe unikke kategori- og produkttekster. Har du mange ens SEO-tekster, anbefaler vi, at du begynder med de sider, der er vigtigst for din forretning.

Duplicate content skyldes tekniske fejl i dit hjemmesidesystem. Eksemler på fejl, der skaber duplikeret indhold er, at dit website er indekseret både med og uden www, med og uden https, viser lister af identiske produkter, men med forskellige URL’s, laver selv sider med dine blogindlæg baseret på kategorier og tags.

En anden vigtig ulempe ved at have duplicate content internt på dit website er, at dine landingssider risikerer at kannibalisere hinanden. Du bør have én hovedside for hvert rette søgeord, der er vigtigt for dig. Hvis du har flere end én side med samme eller overlappende indhold, forvirrer du Google ift. at forstå indholdet.

Canonical Tags

Duplicate content kan også forekomme eksternt. Altså ens indhold på din og andres hjemmesider. Dette kan være fordi nogen ulovligt har kopieret dit indhold, men det er også noget vi ser på webshops, der vælger at anvende de produkttekster, de får fra deres leverandører.

Udover at sørge for at skrive unikt og nyt indhold, så er den vigtigste teknik til at undgå de beskrevne ulemper at benytte sig af canonical tags. Et canonical tag på en webside fortæller Google at denne side er den primære for søgeordet, lige som at det på andre sider kan pege over på den side, der bør være den primære.

Du skal altid undgå duplicate content på din hjemmeside, da det skader dine chancer for at rangere højere i søgemaskinernes organiske søgeresultater på dine primære søgeord. 

søgeordsanalyse

E.A.T. og YMYL

E.A.T. har ikke noget med mad at gøre. Det er derimod et forholdsvist nyt begreb Google har indført og er en forkortelse for Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness.

E.A.T. dukkede først op i Google ”Search Quality Rater Guidelines”, et dokument anvendt af de mennesker, Google har ansat til manuelt at vurdere tusindvis af websider på Internettet. Herefter er det blevet noget vi arbejder på at overholde på websites, specielt i brancher, hvor det er vigtigt at indholdet ikke er vildledende.

Disse brancher kalder vi for YMYL, der står for Your Money, Your Life. YMYL dækker over alt fra medicinske brancher til finansielle og juridiske. Publicerer du indhold i én af disse brancher, er det ekstra vigtigt at signalere overfor Google, at du har en dokumenteret ekspertise, autoritet og troværdighed på området.

Du kan gøre dette ved hjælp af en række tiltag, som f.eks. altid have en tydelig afsender på dine tekster, links fra autoritative websites, sørge for, at dit content altid er up-to-date, faktatjekke det, du skriver, få kunder til at anmelde din virksomhed, hyre eksperter til at skrive, have tydelige kontaktoplysninger og meget mere.

Vil du vækste?

Lad os hjælpe dig med at få mere trafik og flere salg på din hjemmeside.

Indeksering i Google

Google gemmer alle de websider, deres crawler støder på i et stort indeks over alle websider på Internettet. Du kan sammenligne Googles indeks med et biblioteks katalog over alle bøgerne på hylden. Uden dette katalog, kan du ikke finde den bog, du gerne vil låne.

Findes dine sider ikke i Google indeks, dukker de aldrig frem i relevante søgninger. Derfor er det vigtigt at få indekseret så mange af dine websider som muligt i Google. Når din hjemmeside er helt ny, er den ikke at finde i Googles indeks. Derfor er det første du skal at gøre Google opmærksom på at din hjemmeside eksisterer.

Du kan tjekke om en webside er indekseret ved at anvende denne pågældende søgning: site:https://kh-online.dk/hvad-er-seo/. Dukker der ikke noget op, er siden ikke med i indekset. Der er flere ting, du kan gøre i denne forbindelse, men den absolut vigtigste er Googles eget gratis værktøj: Google Search Console.

Sitemap

En anden vigtig ting, du kan gøre er at skabe et såkaldt sitemap. Et sitemap er en struktureret oversigt over dit website med links til de enkelte sider. Dette hjælper Googles crawler med at overskue din hjemmeside og finde alle de websider, du gerne vil have med i søgeresultaterne.

Du kan både lave et HTML-sitemap og et XML-sitemap. Det sidste kan du også indsende direkte til Google gennem Search Console. En sidste lidt mere teknisk ting, du bør lave er en såkaldtrobots.txt-fil, hvor du kan fortælle Googles crawler, hvilke sider du gerne vil have med i indeks – og hvilke, du ikke vil have med.

Bemærk at Google siden 2021 tilsyneladende har haft udfordringer med deres indeks. I hvert fald, er det både vores og vores kolleger i branchens erfaring, at det er blevet meget sværere at få indekseret nye websider.

hvad er seo

Søgeordsanalyse

Nu har du styr på det tekniske, så vi springer videre til næste etage i SERP-pyramiden: din søgeordsanalyse. Inden du kan optimere dit website til søgemaskinerne, er du nødt til at finde ud af, hvilke relaterede søgeord, det giver mening at optimere imod. Med andre ord: hvad søger din målgruppe reelt efter, hvad er deres søgehensigt og hvilke værdifulde søgeord kan du tjene penge på.

Mange er tilbøjelige til at blive i egen verden, når de skriver tekster til deres hjemmeside. Altså til at bruge fagsprog og -termer, som de selv anvender dagligt, men er det også de ord, som almindelige mennesker bruger? Søger folk efter armaturer eller vandhaner? Dette vil en søgeordsanalyse hjælpe med at få styr på.

Når du ved hvilke relevante søgeord, dine kunder søger efter, hvor mange der søger på disse, og præcis hvilke ord og variationer de bruger, så kan du begynde at opbygge dine websider med det rigtige indhold, så du møder Googles ønsker og de mennesker, der søger i Google efter de produkter eller ydelser, du tilbyder.

Short tail- og long tail-søgeord

Når vi arbejder med søgeordsanalyse, taler vi om short tail– og long tail-søgeord. Lad os tage et eksempel for at forklare disse begreber. Hvis vi arbejder med et hovedsøgeord, der er ”psykolog i København”, så er short tail-søgeordene ”Psykolog”, ”Psykolog København”, ”Psykolog i København” og den slags. Altså de helt korte og præcise søgninger, der passer perfekt med det, vores kunde tilbyder. 

Sagen er, at konkurrencen er høj på den slags søgeord. Så selvom der f.eks. er 16.000 der hver måned søger på ”psykolog” og 3.000, der søger på ”Psykolog København”, så er du oppe imod alle de andre københavnske psykologer, der gerne vil rangere højt på disse søgeord. Det kan sagtens lade sig gøre, at komme til at ranke på søgeord som disse, men det kan tage tid og koste en del penge.

Derfor begynder man ofte med long tail-søgeord. Fordelen ved denne approach, udover at man kan skabe resultater hurtigere, er at man udvider muligheden for trafik. Der er flere og flere der stiller Google spørgsmål som ”hvad er den bedste psykolog i København til at hjælpe mig med angst?” i stedet for at søge bredt på ”psykolog”. Dette hænger sammen med et andet begreb, vi bruger i vores søgeordsanalyse: ”Search Intent”.

seo-bureau københavn

Search Intent

Search Intent (dansk: søgehensigt) er et buzzword, som bliver brugt flittigt for tiden. Søgeintent er nøglen til om du kan ranke, og med hvilken type indhold, der er tale om!

Søgeintent kan opdeles i følgende fire overordnede kategorier:

  1. Informativ intent: Her er du ude efter specifikke informationer, som f.eks. “hvem byggede rundetårn?
  2. Navigational intent: Her er du ude efter specifikke steder på nettet, som f.eks. “dr tv program”
  3. Transaktionel intent: Her er du ude efter produkter eller serviceydelser, som f.eks. “køb bærbar pc”
  4. Kommerciel intent: Her er du ude i undersøgende øjesmed, som f.eks. “nike vs adidas løbesko”

Er du i tvivl om, hvad søgeintent er på et søgeord, så er den bedste teknik, at indtaste ordet i Google. Dét, der kendetegner de 10 resultater, kan du regne med er relevant for dig også.

Sørg for at skabe brugervenligt indhold

Hvis du eller din kunde er psykolog, kan det ikke altid betale sig at bruge penge og kræfter på at ranke på noget så bredt som ”psykolog”, da der kan være mange irrelevante årsager til brugerens søgning, og fordi søgeren kan være mange steder på købsrejsen, når han eller hun foretager denne søgning.

Ville det ikke være bedre at blive fundet på en helt specifik søgning som ”Psykolog i København, der er specialiseret i stress”, hvis netop dette er dit eller din kundes specialeområde? Der er færre, der foretager denne søgning, men det er omvendt personer, der er tæt på at konvertere til kunder.

Ny eller eksisterende hjemmeside?

Uanset om du er ved at bygge en helt ny hjemmeside, eller optimerer en eksisterende ditto, så har du brug for en grundig søgeordsanalyse. I sidste tilfælde har du endda en mængde data fra Google Search Console, Google Keyword Planner, Google Analytics og evt. en rank tracker, at tage udgangspunkt i.

Laver du en søgeordsanalyse for et eksisterende website, er et godt sted at begynde, at skabe de nemme og hurtige resultater, det vi kalder for lavthængende frugter. Altså dem, der er lige til at plukke. Her finder vi de rigtige søgeord, som hjemmesiden allerede ranker på, men som måske er placeret på side 2 eller 3 i Google.

Vi filtrerer data, så vi identificerer søgeord med lav konkurrence, men med kommerciel værdi. Disse skal ofte kun have et lille skub, for at komme på side 1 og begynde at arbejde for kundens indtjening.

seo

On-page SEO

Nu springer vi en etage op i Search Engine Result Pages-pyramiden til on-page SEO. Fundamentet er bygget i form en teknisk søgemaskineoptimering, og vi har styr på vores søgeord. Nu skal der produceres relevant indhold (du har måske hørt udtrykket “content is king”) til hjemmesiden på baggrund af søgeordsanalysen.

Indhold, specielt tekst, er alfa og omega, når vi arbejder med at søgemaskineoptimere et website (onpage SEO). Husk at Google ikke er et menneske, men en række software-programmer og algoritmer. Denne software crawler alt indhold på nettet og læser de ord, den finder, hvorefter den forsøger at matche dette med hvad brugerne søger efter, så disse får præsenteret det mest relevant for deres søgning.

Derfor er det vigtigt, at du har godt og relevant indhold i form af tekster af høj kvalitet på din hjemmeside, der både er skrevet til brugerne, men også til søgemaskinerne. Google går op i kvalitet og derfor er teksterne ikke dér, du skal spare. De skal være velskrevne, uden stavefejl eller grammatiske fejl, og de skal være konverterende og ramme din målgruppe (keyword stuffing og en høj bounce rate er et absolut “no-go”!).

Vil du vækste?

Lad os hjælpe dig med at få mere trafik og flere salg på din hjemmeside.

Benchmark SEO

I det meste af SEO’ens historie har folk baseret arbejdet på tommelfingerregler og uskrevne regler. Disse kan vi ikke længere arbejde efter i 2024 og frem. Googles algoritmer er i dag alt for intelligente – og bliver klogere og klogere – og der er ikke længere faste regler, der gælder for alle søgeord, nicher og websider.

I stedet bruger alle, der arbejder seriøst med søgemaskineoptimering, det vi i branchen, kalder for Benchmark SEO. Men først skal vi have én ting på plads: Google behandler hver eneste webside som en unik enhed. Søgemaskinen kigger med andre ord ikke på websites som https://kh-online.dk/, hvis den leder efter websider, der er relevante for søgningen ”SEO”, men på websider som https://kh-online.dk/hvad-er-seo/.

Benchmark SEO anvender den antagelse, at Google bedst ved, hvad Google gerne vil have. Med det mener jeg, at vi må gå ud fra at de websider, der allerede ligger i toppen på det søgeord, vi selv gerne vil ranke for, allerede må gøre det. Det vi skal gøre, når vi skal skrive vores tekster og opsætte vores websider er altså, at forsøge at gøre det samme – eller bedre – som de websider, der allerede ranker for det givne søgeord.

Hos KH-Online anvender vi specialiseret software som CORASurferSEO eller PageOptimizerPro til at lave avancerede korrelationsanalyser på indholdet fra alle konkurrenternes websider på søgeords- og sideniveau.

crawler

Content Brief

Denne analyse skaber et content brief, som vi kan tage udgangspunkt i, når der skal skabes indhold til vores egen webside. Med en benchmark-analyse, skaber vi et roadmap for dine websider og vigtigste søgeord.

Et brief kan indeholde alt fra antallet af ord, placering af vigtige ord i overskrifter, metadata, meta tags, meta beskrivelse, meta description, title tags, forekomsten af søgeord, billedtekster, forskellige søgeord og LSI.

Ja, faktisk findes der ca. 2.000 forskellige parametre og mange faktorer, så vi kommer hurtigt til kort, hvis vi skal gøre det manuelt.

Latent Semantic Indexing

Mange forveksler Latent Semantic Indexing (LSI) med synonymer. Det er ikke helt forkert, men dækker heller ikke begrebet fuldt ud. Når du skal skabe en tekst, du gerne vil have til at ranke for søgningen ”Køkken” (og relaterede søgninger), gælder det om at overbevise Google om, at din webside handler om køkkener.

I gamle dage skulle du blot nævne ordet ”køkken” en masse gange. Sådan fungerer det ikke længere. Hvis din tekst indeholder køkkenrelevante ord som f.eks. ”mad”, ”komfur”, ”bordplade” og ”køkkenskabe”, så kan Google regne ud, at din tekst handler om netop køkkener. Dette er LSI-søgeord.

Topic clusters

Det sidste begreb jeg vil komme ind på i dette afsnit er topic clusters. Med topic clusters opbygger vi såkaldte indholdsklynger omkring vores vigtigste søgeord, for at skabe Topic Authority – altså fortælle Google at vores webside om emnet er den mest relevante at vise for det givne søgeord.

I 2013 indførte Google den såkaldte Hummingbird-algoritme til søgemaskinen sammen med en Knowledge Graph. I stedet for at kigge på hvor mange gange, du nævnte dit søgeord, begyndte søgemaskinen at organisere viden og forstå, hvilke entities og topics, der er forbundne med hinanden via intern linkbuilding.

Et topic cluster består af tre dele:

  • Pillar page: Den vigtigste side for hovedsøgeordet (f.eks. ”Psykolog”)
  • Supporting page(s): Supporterende undersider om relaterede emner (f.eks. ”Stressbehandling”)
  • Intern linkstruktur: Vi linker undersiderne sammen, og lader dem pege op på vores pillar page
seo-strategi

Off-page SEO (linkbuilding)

Indtil nu har vi i denne SEO guide beskæftiget os med SEO-faktorer på vores eget website, nu skal vi helt op i toppen af SEO-pyramiden og kigge på off-page SEO: linkbuilding. Sammen med indhold er indgående links til en webside, den allervigtigste faktor for at ranke i Googles søgeresultater.

Lige siden Googles opfindelse, har links spillet en kæmpe rolle. De er med helt tilbage til det oprindelige studie og patent, som søgemaskinen blev skabt ud fra, og selvom Google har indført mange nye rankingfaktorer, så er links stadig uundværlige, hvis du gerne vil findes i søgemaskinen.

Som sagt er Google bygget op omkring links, og det er analysen og vurderingen ud fra indgående links til en webside, der har gjort til Google til den absolutte førende søgemaskine. Derfor er og bliver links et bærende princip i KH-Online’s arbejde med søgemaskineoptimering.

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding er kort fortalt en disciplin under SEO-paraplyen. Vi kalder det også for ”ekstern SEO” eller ”Off-page SEO”. At bygge links er at skaffe links udefra til vores eller vores kunders hjemmesider. I den perfekte verden vil links komme helt af sig selv, naturligt.

Der er da også mange webbureauer, der sværger til content marketing og ”hvis du laver godt indhold, kommer links helt af sig selv”. Dette er ikke nødvendigvis forkert, men hvis du vil have en konkurrencefordel i Danmark, er du nødt til selv at gøre noget aktivt for at få andre hjemmesider til at linke til din.

linkbuilding

Hvad bruger Google links til?

Googles algoritmer er meget avancerede at forstå og forklare, men værdien af gode backlinks forklares nemmest ved en analogi. Indgående links skaber ekstern autoritet ligesom stemmer til et folketingsvalg. Jo flere der stemmer på en politiker, jo større chance har han eller hun for at blive valgt ind.

Stemmer fortæller os, at andre mennesker vurderer at politikeren bør have noget at sige. Det kræver ekstern vurdering, for alle vil jo tale sig selv op. På samme måde er det med links på internettet. Alle vil og kan skrive, at de er de bedste til noget, men hvis andre hjemmesider linker ind til din webside, så indikerer det, at eksterne mennesker har vurderet din hjemmesides autoritet og dit indhold som værende godt og relevant.

Dette så Google tidligt og byggede deres søgemaskine op omkring indgående links.

PageRank

Google PageRank er navnet på det patent som Google er bygget på.

Alle websider har for Google en PageRank og populært sagt, kan man kalde den for en ”popularitetsværdi”. PageRank bliver beregnet ud fra, hvilke indgående links en webside har. 

Før i tiden var ens PageRank-score offentlig, men den mulighed har Google for længst fjernet. Det har dannet grundlag for tredjeparts-måleenheder som f.eks. Ahrefs DRMajestic TF m.fl.

google my business

Penguin og dens betydning for dårlig linkbuilding

Taler vi om linkbuilding, er vi også nødt til at nævne alle Googles Penguin-opdateringer. Fra 2012 til 2017 udrullede Google nogle gange om året en stor opdatering kaldet ”Penguin”. Den var designet til at bekæmpe spam links. Før 2012 kan man groft sige, at et link var et link. Dengang var linkbuilding et numbers game. Jo flere links jo bedre. Det fik mange SEO-folk til at spamme løs med mange links.

Penguin straffede fra den ene dag til den anden websites, der havde mange spamlinks. Det var noget der gjorde ondt på mange, men som vi i dag ser på med taknemmelighed, da det på mange måder har højnet niveauet for SEO og linkbuilding. Fra 2017 og frem blev Penguin en del af Googles kernealgoritme og noget der kører som en løbende proces.

Man modtager ikke længere en decideret straf på grund af spamlinks. Google frasorterer og devaluerer i stedet disse links, så det ikke giver mening at spilde sin tid på den slags. Du kan dog vælge at afvise dårlige links ved at uploade en Disavow-fil via Google Search Console, hvis du risikerer at få en manuel straf.

Vil du vækste?

Lad os hjælpe dig med at få mere trafik og flere salg på din hjemmeside.

Hvad er et godt link?

Hvad er et godt link?” er et spørgsmål vi ofte modtager. Det er et rigtig godt spørgsmål, som det er svært at svare kort på. Der er nemlig flere faktorer der spiller ind, når man skal vurdere værdien af et link.

De tre vigtigste er:

  • Autoritet: Kommer linket fra et medie eller en hjemmeside, der er en autoritet i Google øjne? Autoritet er svært at måle objektivt på, men man kan grundlæggende sige at f.eks. kendte medier, branchesider og brands har høj autoritet. 
  • Styrke: Google kigger også på et links styrke. Denne kan måles med diverse værktøjer og måleenheder som f.eks. Ahrefs og deres Domain Rating (DR). Et website, der selv har stærke links udefra, er et stærkt medie for dig at få et link fra.
  • Relevans: Hvis du kan få et link, der er emnemæssigt og kontekstuelter relevant for din webside, er det altid at foretrække. Hvis du har en hjemmeside som psykolog, vil det være relevant at få links fra andre psykologers hjemmesider, fra psykologfaglige medier m.fl.

I den ideelle verden, vil du gerne have links, der både har autoritet, styrke og relevans.

Dette er dog sjældent muligt i større skala og det vigtigste vi anbefaler er, at du har en stærk linkprofil, der er varieret og består af forskellige typer af links.

digital marketing

Begynd med en linkanalyse

Som med andet SEO-arbejde begynder en linkbuilding-indsats også med en databaseret linkanalyse. Hvis du køber eller bygger links på lykke og fromme, risikerer du i bedste fald, at det er spildte ressourcer og i værste fald risikerer du en straf fra Google.

I en linkanalyse kigger vi dels på din eksisterende linkprofil (de links du allerede har til dit website), hvis du har én og dels på dine nærmeste konkurrenters linkprofiler. Vi ser bl.a. på antallet links, typen af links (styrke, autoritet og relevans), samt på fordelingen af ankertekster.

Når vi dels kender din linkprofil til bunds, og dine konkurrenters, kan vi lægge en linkstrategi og tilpasse din SEO-indsats herefter, så du kan matche og overgå konkurrenterne på linkfronten på et databaseret grundlag.

Ankertekster og deres vigtighed

Vi har været kort inde på det tidligere, men ankertekster og den måde du anvender dem på, er en ret vigtig faktor for at få det meste ud af din ekstern linkbuilding. Og det er en faktor, der ofte bliver overset. En ankertekst er det ord eller den sætning, du klikker på for at følge et link.

Ankerteksten er den del af et link, der fortæller Google, hvad siden der linkes til handler om. Hvis en ankertekst er ”Psykolog”, så fortæller det Google helt tydeligt, at den side der linkes til er relevant for dette søgeord. Men Penguin har fået sat en stopper for, at man laver alle sine links med den slags exact match-ankertekster.

Derfor er det også vigtigt at lave en ankertekstanalyse, som en del af ens linkanalyse.

Vi opdeler ankertekster i følgende fem kategorier:

  • Brand (KH Online etc.)
  • URL (https://kh-online.dk etc.)
  • Exact Match (SEO, linkbuilding etc.)
  • Partial Match (f.eks. “er et SEO firma, der primært arbejder med SEO”)
  • Generisk (klik her, læs mere, etc.)

I en analyse af ankertekster finder vi en procentvis fordeling mellem de forskellige typer, og holder den op imod samme fordeling for de sider, der ligger i toppen af Google på det specifikke søgeord.

Virtuelle ankertekster og interne links

Udover selve ankerteksterne, kan man også arbejde med det, vi kalder for virtuelle ankertekster. Dette er ikke selve det eller de ord, der er klikbare i et link, men de ord, der befinder sig i umiddelbar nærhed af linket.

Ankertekster er ikke kun vigtige ved eksterne links, men har også en stor betydning ved interne links mellem websider på dit websted. Her behøver du ikke at være lige så konservativ, som ved eksterne links.

seo blogindlæg

Typer af linkbuilding

Der findes mange linkbuilding-teknikker, og vi har dem alle i vores værktøjskasse. Groft sagt kan man opdele dem i to typer; egne medier og outreach. Outreach er en tidskrævende linkbuilding-disciplin, der kræver gode kommunikationsevner. Ved outreach-linkbuilding rækker man ud til ejere og webmasters for hjemmesider, man kunne tænke sig at få et link fra, og prøver at overbevise dem om at linke til én.

Denne teknik indebærer at man begynder med at få produceret et stykke rigtig godt indhold, som man kan pitche til medier og hjemmesideejere. Outreach kan også være betalte links, hvor der er en pengemæssig transaktion mellem hjemmesideejeren og dig. Derfor sværger vi i KH-Online meget til vores egne medier, som vi har 100 % kontrol over. Vi har en omfattende portefølje af egne websites, vi kan lave links til vores kunder fra.

Hvilken SEO-hat har du på?

Og hvad er så det med de hatte? White Hat-linkbuildere sværger til de naturlige links baseret på godt indhold, måske skubbet lidt til ved hjælp af outreach. Black Hat-linkbuildere sværger udelukkende til links fra egne sider, men ofte med en automatiseret, mere eller mindre spammy tilgang.

Vi ligger et sted i midten, man kan kalde for Grey Hat i og med, at vi anvender vores egne sider og medier til at linke fra, men på ingen måde bifalder metoder, der er ulovlige eller risikable for vores kunder. Derfor følger vi Google’s Webmaster Guidelines og går aldrig mod Googles retningslinjer, når vi laver linkbuilding og arbejder med søgemaskineoptimering generelt.

seo bureau

Få hjælp til SEO

Synes du, at SEO er en uoverkommelig udfordring? Er du usikker på, hvor du skal begynde? Eller føler du dig fastlåst i dit igangværende arbejde?

Kontakt KH-Online, hvor vores SEO-specialister er klar til at sætte gang i din SEO-strategi – fra grundlæggende analyse til strategi, implementering og løbende overvågning og optimering.

Som et dedikeret SEO-bureau har vi altid fokus på de bedste praksisser inden for vores felt, og vi brænder for at omsætte vores ekspertise til konkrete initiativer, der skaber værdi for vores kunder.

Du kan også udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig inden længe med et personligt og uforpligtende tilbud på søgemaskineoptimering.

Vi ser frem til at vækste din forretning organisk!

SEO (søgemaskineoptimering) FAQ

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål til effektiv søgemaskineoptimering i 2024:

Hvad er SEO optimering?

Søgemaskineoptimering er en pull marketingdisciplin, hvor du ved hjælp af optimering af søgeord, teknisk SEO og linkbuilding får optimeret din hjemmesides synlighed i Googles organiske søgeresultater.

Hvad står SEO for?

SEO står for Search Engine Optimization.

Hvad betyder SEO optimering?

SEO optimering betyder søgemaskineoptimering. SEO er altså søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo! og Baidu, der er baseret på organiske søgeresultater i Search Engine Result Page (SERP).

Hvad koster SEO?

Prisen på SEO afhænger af forskellige faktorer. Du kan enten vælge at udføre søgemaskineoptimering på egen hånd eller hyre et professionelt SEO-bureau til opgaven.

Hvorfor investere i SEO optimering?

SEO er en værdifuld investering, hvis du ønsker større synlighed på Google, mere organisk trafik – og bedre placering(er) samt flere konverteringer, click through rate, call to actions, salg og/eller henvendelser.

seo

Bliv endnu klogere på SEO

Uanset om din ekspertise ligger bredt inden for marketing eller er mere specialiseret, har vores SEO-specialister samlet en række værdifulde artikler til dig på vores blog.

SEO ekspert laust kehlet

Om Laust Kehlet – Din SEO-ekspert

Laust har arbejdet med SEO siden 2009. Siden 2015 har Laust stået for off-page og on-page SEO for KH-Onlines kunder. Laust har været med til at skabe relevante resultater for mange virksomheder i Danmark. 

Kontaktinfo til Laust Kehlet:

Email: [email protected]

Tlf: +45 29 84 03 42

For dig, der ikke har fået helt nok af organisk SEO, optimering af hjemmesider og hvordan søgemaskiner virker, så er der mere nedenfor:

Introduktion til SEO med Laust Kehlet

SEO værktøjer

Hvis du selv vil arbejde med at forbedre dine rankings i Googles søgeresultater, så tag et kig på nogle af følgende SEO værktøjer.

De burde kunne hjælpe dig godt på vej:

 

Og der bliver ved med at komme flere lækre søgeordsværktøjer til at finde søgeord, udarbejde nyttigt indhold og meget mere.

SEO optimering af dit website

Langt de fleste tænker Google, når de hører ordet SEO.

Det er en smule snævert, men når det alligevel giver mening at sidestille Google optimering med SEO eller søgemaskineoptimering, fordi Google om nogen, kan siges at være søgemaskinen

Specielt i dansk SEO, hvor de andre traditionelle søgemaskiner kæmper om resterne, men ingen er i nærheden af, at have ligeså meget af markedet som Google.

Når du optimerer mod Google, så er følgende faktorer vigtig:

  • Godt indhold på dit website, der er fokuseret på dine søgeord og som kan engagere brugerne
  • Links som Google kan finde, og links, som er relevante og kontekstuelle for din hjemmeside
  • Et teknisk setup, der både er hurtigt og ikke for tungt for dine forskellige devices
 

De nemme tricks til Google

Der er mange små tricks, som er nemme at følge, og som du nemt kan implementere søgeordene på dit website.

For eksempel skal du huske at bruge dit søgeord flere gange, og også huske at bruge relaterede ord til dit søgeord.

Hvis mit søgeord i en given case var “Rideskole i Herning”, så vil relaterede ord være noget med heste, dressur og så videre.

Målet er ikke at ranke på heste eller dressur, men at skabe et relevant univers som Google kan lave statistiske og semantiske analyser på.

Videre kan du skabe nemme strukturer og engagement ved at sætte indholdet op i indholdsfortegnelse med links.

En indholdsfortegnelse er særlig god ved indhold, der er rigtig langt.

Prøv at tage et kig på denne side og vurdér om en indholdsfortegnelse ville hjælpe eller forvirre dig.

googles historie

Kort overblik over Googles historie

  • 1995 – Larry Page og Sergey Brin møder hinanden for første gang på Stanford Universitet
  • 1996 – Den første version af Google bliver lanceret på Stanfords universitetshjemmeside
  • 1997 – Google.com registreres
  • 1998 – Google får den første investering på 100.000 dollars og bliver registreret som en egentlig virksomhed
  • 2000 – Google lanceres i 10 forskellige sproglag: Fransk, tysk, italiensk, svensk, spansk, portugisisk, hollandsk, norsk og ikke mindst dansk – Videre bliver Google den søgemaskine med flest sider indekseret i verden
  • 2004 – Gmail lanceres og Google bliver et aktieselskab
  • 2005 – Google Maps lanceres
  • 2006 – Google kommer til Kina og på samme tid opkøber de det sociale videosite YouTube
  • 2007 – Street View lanceres og reklameplatformen DoubleClick opkøbes og integreres til Google
  • 2008 – Chrome lanceres
  • 2009 – Google Voice lanceres
  • 2010 – Google lancere Nexus – Google første mobiltelefon
  • 2011 – Google lancerer Google+
  • 2013 – Google lancerer Google Chromecast til streaming på fjernsyn
  • 2014 – Google My Business lanceres. Google My Business er ekstremt vigtigt for lokal SEO
  • 2016 – Google lancerer Google Home
  • 2017 – Google får en bøde på 2,7 millarder dollars for at favorisere egne shopping resultater i EU-landene. Danske Margrethe Vestager er kommisæren, der får sat en grænse for at det ikke er alt man kan tillade sig, når man har monopol
  • 2018 – Google fylder 20 år og runder 100 milliarder dollars i årlig omsætning
  • 2021 – Google lancerer Vertex AI, der kan facilitere virksomheders machine learning og udvikling af AI