Hjem » Linkbuilding
Hvad er linkbuilding? Sådan får du stærke links (Guide 2024)
Linkbuilding er vigtigt for, hvor troværdig din hjemmeside virker. Både søgemaskiner, eksempelvis Google, og læserne ser eksterne links som anbefalinger fra andre troværdige sider. Derfor er gode links meget vigtige for at opbygge autoritet, og hvor højt du kommer til at ligge i Googles søgeresultater.
I denne ultimative guide vil vi beskæftige os med ekstern linkbuilding med fokus på indgående links – altså, hvordan der bliver linket til din side fra andre relevante hjemmesider.
Hvis du har spørgsmål til effektiv linkbuilding, ekstern SEO eller online marketing, så skriv endelig til mig her.
Få et gratis uforpligtende tilbud
Indholdsfortegnelse
Hvad er linkbuilding?
Linkbuilding handler om arbejdet med at skaffe relevante links til og fra din side – og interne links på siden. Eksterne links er ekstremt vigtige i forhold til at gøre din hjemmeside troværdig, og gælder både over for Google og overfor dine potentielle kunder. Et link til din hjemmeside bliver nemlig af begge opfattet som en form for anbefaling. Dermed er linkbuilding vigtigt i forhold til, hvor meget autoritet både læsere og søgemaskiner tillægger din side.
Ekstern linkbuilding er nem for dig at manipulere, hvis du vil det. Søgemaskinerne bliver dog bedre og bedre til at gennemskue, hvis du ikke følger søgemaskinernes retningslinjer. I det tilfælde sender de din hjemmeside længere ned i søgeresultaterne, hvilket kan få store konsekvenser for, hvor mange der ser den. Derfor er det også et område, hvor du skal træde varsomt, når vi snakker linkbuilding.
Før vi kan gå i gang med linkbuilding og selve processen med, hvordan du kan skaffe links til din hjemmeside, er der en række begreber, som vi bør få på plads først.
PageRank
PageRank er en måde at bestemme, hvor “populær” en hjemmeside er i Googles optik. Du kan få et tal mellem 1 og 10, hvor 10 er bedst. Tallene er dog ikke længere offentlige, hvilket gør, at du kun kan gætte på, hvordan dit eget PageRank er, og heller ikke har mulighed for at undersøge, hvad det er for sider, som du får gode links og dårlige links fra. PageRank er dog en vigtig faktor i forhold til linkbuilding, fordi links fra troværdige kilder til din side netop er med til at vise, at den er populær.
I stedet for den ukendte PageRank, så har forskellige analysevirksomheder udviklet alternativer, som skal fungere som et alternativ til PageRank – for eksempel har Ahrefs.com udviklet termerne Domain Rating (DR) og URL Rating (UR) og analysekoncernen Majestic har udviklet termerne Domain Authority og Trust Flow.
Relevance
De sider, du sender udgående links til, og dem, der laver linkbuilding til dig, skal være relevante i forhold til indholdet på din hjemmeside – ellers vil linket have minimal værdi for både dig og dem.
Quality
Når andre laver udgående linkbuilding til dig, er det vigtigt, at det er fra artikler af en høj kvalitet med relevant indhold. Det handler derfor ikke om, hvor mange ord, der står i artiklen, men om hvordan indholdet er.
Det er der flere faktorer, der har indflydelse på:
Hvor længe artiklen har ligget på siden
Hvor informativ artiklen er, og dermed hvor meget læseren får ud af at læse den
Hvor godt folk kan lide artiklen (eksempelvis hvor meget den bliver delt på Facebook)
Ankertekst
Ankerteksten er den tekst, som linket bliver sat på. Det er afgørende for, hvordan Google afkoder, hvad linket handler om. En god ankertekst er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til linkbuilding.
Før Google-opdateringen Penguin var det normalt, at det “bare” var søgeordet, der var ankerteksten, når man skulle linke til andre. Men efter Penguin, skal du til at have en varieret linkprofil. Det skal nemlig være naturligt, og det er ikke naturligt, hvis alle dine indgående links er på dit søgeord.
I dag siger man, at 30 % af dine ankertekster bør være søgeordet, 30 % bør være søgeordet plus nogle andre ord, og de sidste 40 % bør være søgefraser som f.eks. “læs mere her”, “se her” og selve url’en. Har du mange ankertekster, der bare er søgeordet, kan du rette dem ved at bruge værktøjet “site explorer > backlink profile > anchors” i Ahrefs, hvor det er muligt og så fremadrettet bruge nogle andre ankertekster, indtil der er kommet en bedre balance.
Anker title
Når du holder musen henover et link, fortæller ankertitlen, hvad linket handler om. Mange efterlader titlen blank, men den er også med til at fortælle Google, hvad linket handler om.
Dofollow/Nofollow
Du har to muligheder, når du laver linkbuilding: Dofollow, hvor du beder søgemaskinerne om at tillægge linket værdi, og at det dermed tilfører PageRank til din side, eller nofollow, hvor du beder siderne om ikke at tillægge linket værdi (og til dig i seo linkbuilding-branchen, der lige vil pointere, at der ikke findes et Dofollow-tag, så er det fint nok, men distinktionen mellem et follow og et nofollow link er her det centrale).
Det kan virke mærkeligt at bruge nofollow på din egen hjemmeside eller at gå efter nofollow links fra andre, når nu det hele handler om PageRank. Det er dog skabt for, at private blog network ejere og hjemmesideejere ikke kommer til at linke til en masse tilfældigt fra deres kommentarspor, hvor søgemaskinerne så tillægger samtlige sider værdi.
Nofollow er dog stadig vigtigt i forhold til at skabe en naturlig og varieret linkprofil, hvilket er noget, som særlig Google tillægger meget værdi. Derudover et et nofollow link også med til at skabe mere opmærksom omkring din side. Andre kan bruge dit link i kommentarsporet på en anden side til at gå ind på din side. Det kan give mere organisk trafik og flere besøgende, hvilket kan føre til dofollow links og køb.
Antallet af udgående links
Hvis de hjemmesider, der laver udgående linkbuilding til dig, også linker til dine konkurrenters links, kommer linket ikke til at tælle lige så højt i søgemaskinernes øjne. Så er du jo bare én af mange. Derfor er det vigtigt, at du undersøge, hvor mange af dine konkurrenter, som hjemmesiden linker til. Det gælder ikke mindst for den side, hvor dit link kommer til at ligge.
Placeringen af linket
Hvor på siden et link er placeret, har også betydning for, hvor meget værdi Google tillægger linket – og hvor mange læsere, der ser det selvfølgelig. Jo højere oppe på siden dit link er placeret, desto flere klik vil det få, og desto vigtigere vil det derfor virke.
Click Through Rate – CTR
Click Through Rate, forkortet CTR, er et udtryk for, hvor mange ud af 100, der ser dit link og klikker på det. Hvis der er mange, der klikker på dit link, og du dermed har en høj CTR, viser det Google, at det højst sandsynligt er et relevant link med en god ankertekst og placering. Dermed vil det give en højere PageRank og gode placeringer til din side.
Trafik
Når du prøver at opbygge links fra andre sider, er det altid vigtigt, at du sørger for at undersøge, hvor meget trafik de har. Jo flere, der besøger siderne, desto flere ser dit link, og desto flere besøgende har du selv mulighed for at få. Sider med meget trafik vil derfor altid være at foretrække af få (eller købe links) fra.
Hvordan får man stærke links?
Linkbuilding er en tidskrævende proces, men der findes en række forskellige metoder til at få mange links på og at linke til andre. Overordnet kan de kategoriseres som kunstige eller manipulerende links, hvor du stort set ikke er i kontakt med personerne bag de hjemmesider, der linker til dig, og organiske links, der kræver, at personerne bag hjemmesiden synes, at din side giver noget værdi, for at de gider linke til dig.
Det er vigtigt, at du ikke kun lægger dig fast på en type linkbuilding, men at din seo linkbuilding ser naturlig ud. Google opfatter det som mærkeligt, hvis du hele tiden linker på samme måde. Det er selvfølgelig nemmere at få mange links, der ikke giver en så høj PageRank end god linkbuilding, der virkelig batter noget i forhold til, hvordan andre opfatter din side.
En hjemmeside med en naturlig linkbuilding vil have både linkbuilding med kunstige og organiske links. Derfor bør du både lægge mere arbejde i at kunne få kvalitetslinks og tage imod de nemme links, som du kan få.
PBN og Splogs
En kendt metode til at få mange links på er de kunstige eller manipulerende links. De er nemme at få, da du stort set ikke behøver at være i kontakt med de personer, der ejer hjemmesiderne. Ofte kontakter du blot ejeren eller udfylder en formular, også kaldet outreach linkbuilding. Herefter leverer blogejeren en artikel med et link til dig, og du betaler den aftalte pris. Done deal!
Der er dog flere problemer ved rene PBN og Splogs, og her vil jeg hæfte mig ved særlig to ting, som jeg finder mest problematisk:
Du får sjældent meget kontekstualitet med i dine links. Hvis du f.eks. forhandler fælge til luksusbiler, så er det ikke superkontekstuelt at få købe links fra FarumFiskehandler.dk.
Det er begrænset, hvor meget linkjuice du får med over. Her er linkjuice betragtet som den rå kraft, der overføres fra side til side gennem links. Når én side peger links ud til rigtig mange forskellige sider, så skal den rå kraft fordeles på alle de sider.
Mange af de PBN-sider, der eksisterer i dansk linkbuilding linker ud til rigtig mange sider. Det er med til at udvande den værdi, som man får fra Splogs.
Skal man så holde sig fra PBN? I den ideelle verden, hvor du selv kunne vælge hvilke links, som du ville have, så ville der ikke være nogen grund til at købe links fra Splogs. Den verden, jeg lever i er imidlertid ikke den ideelle, så nogle gange handler det om, hvilke links man har til rådighed, og se hvordan de kan bruges til at nå i mål med en konkret strategi.
Kommentere på blogs
En af de mest bruge metoder til at få kunstige eller manipulerede links er ved, at du kommenterer på andres blogs og skriver dit link bait i kommentaren. Det er med til at gøre flere opmærksomme på din hjemmeside. De fleste bloggere har i dag nofollow på links i deres kommentarfelter, da du jo har mulighed for at linke til alt muligt, der ikke er relevant indhold for dem.
Selvom du kan placere link bait i samtlige kommentarfelter på alle blogs, giver det god mening for dig at lægge det på en blog, der handler om det samme emne som din. Når læserne i forvejen interesserer sig for emnet, vil de være mere tilbøjelige til at klikke på dit link.
For at promovere din side bedst muligt, bør du bruge tid på at skrive en god kommentar på bloggen. Det kan f.eks. være ved at stille et spørgsmål til artiklen eller at komme med din vinkel på sagen. Når du gør det, kan både bloggeren og læseren se, at du ved, hvad du taler om. Det øger sandsynligheden for, at bloggeren en anden gang vil have lyst til at give dig et dofollow link, og at læseren har lyst til at gå ind på din hjemmeside.
Indlæg i forummer
Ligesom når du kommenterer på en blog, har du også mulighed for at lave linkbuilding, når du skriver et indlæg i et forum. Du kan sætte det op, så det automatisk bliver en del af din signatur. Det er en metode, der er meget udbredt, så du kan få dit link ud utrolig mange steder.
Som med bloggen, bør du dog være kræsen i forhold til, hvor du vil teste linkbuilding henne, og vælge dine ord med omhu. Det virker bedst, når du gør det på forummer, der er relevante for din hjemmeside, og selvfølgelig når du skriver et godt indlæg, der viser, at du har stor viden på området.
Linkkataloger
Linkkataloger blev oprettet, da søgemaskinerne endnu ikke var så effektive, som eksempelvis Google er i dag. Der kunne du lægge et link op i den kategori, der passede til din hjemmeside. Dermed var det nemmere for brugerne at finde det.
I dag bliver linkkatalogerne dog udelukkende brugt til at få flere indgående links til hjemmesider. Det er ikke direkte tilladt ifølge Googles retningslinjer, og nogle linkkataloger er direkte i “bad standing”.
Betalte eller sponsorerede links
Ved at betale andre for at lægge dine links op på deres sider, kan du selvfølgelig også få det spredt mere ud. Hvis det bliver gjort på en professionel måde, hvor dit link bliver sat ind i en informativ kontekst, kan det godt giv mere PageRank til dig – ellers vil det ikke.
Skabe en web 2.0 hjemmeside
Det er meget almindeligt at bruge en platform som Typepad, Blogger, WordPress, Posterous, Squidoo, Delicious, Digg, Tumblr og Stumbleupon til at skabe en ekstra hjemmeside. Der kan du selv styre, hvad der skal stå på hjemmesiden, og hvor meget der bliver linket til dig.
Den fulde kontrol over siden sikrer dig mod nogle af de faktorer i linkbuilding, der kan være svære at styre, når det er en anden, der skal linke til dig: at indholdet på siden er relevant og informativt, og at linket er placeret på det rigtige sted på siden.
Bytte links med nogle andre
Hvis du finder en anden hjemmeside, hvor du synes, at det er relevant, at de laver linkbuilding til dig, og at du linker til dem, kan du foreslå dem, at I bytter links. Typisk vil det være folk med mindre hjemmesider, der skriver til folk, der har mange besøg på deres hjemmeside.
Vær dog opmærksom på, at din PageRank, Domain Rating og URL Rating ikke bliver så meget højere, når du bytter links med en anden, som hvis det var et envejs link.
Article Hubs
Før Google Panda, var det meget brugt at skrive en artikel med et link, der så blev lagt op på et Article Hub. Så snart din artikel blev lagt op, havde du et link fra en anden side. Google Panda slog dog hårdt ned på dem, da de ikke følger Googles retningslinjer for god linkbuilding.
Organisk eller naturlig linkbuilding
Den anden metode til at lave god linkbuilding er gennem organiske eller naturlige links. Det tager længere tid at få links på den måde, fordi andre skal se dit indhold og synes godt om det, eller du skal i kontakt med dem for at gøre opmærksom på dig selv. Disse links kommer dog også til at give dig mere PageRank, og det er derfor det ekstra arbejde med outreach linkbuilding værd.
Overordnet handler organiske links om, at du skaber en hjemmeside, der har værdi andres øjne. Når noget har værdi for os, fordi det er informativt, sjovt, provokerende eller lignende, vil vi gerne linke til det.
Gæsteindlæg
En af de mest brugte metoder til organisk linkbuilding er ved, at du skriver et gæsteindlæg, hvor du arbejder dit link ind på en naturlig måde. For at skrive et godt gæsteindlæg skal du studere den anden side grundigt for at finde ud af, hvad læserne godt kan lide.
Derefter kontakter du personen bag hjemmesiden og fortæller om dit forslag til en artikel. Det skal passe til temaet, for at personen vil være interesseret. Når I har lavet en aftale, kan du gå i gang med at skrive. Husk, at det skal have en høj kvalitet, ellers vil vedkommende ikke være interesseret i at lægge det op.
Linkbaiting
Linkbaiting er egentlig bare et udtryk for, at du gør det, som alle hjemmesideejere burde gøre: du skaber noget godt indhold, der er værd at lave linkbuilding til. Derefter deler du det på sociale medier og lignende, så folk lægger mærke til det. Når det er godt indhold, vil læsernes lyst til at linke til det naturligt være større.
Broken links
Denne form for linkbuilding tager meget lang tid, men kan være med til at give dig resultater. Ved broken linkbuilding går du på jagt efter brudte links på andres hjemmesider, der ikke længere virker. Derefter skriver du til dem og foreslår, at de erstatter det brudte link med dit link.
Det kræver dog selvfølgelig, at din hjemmeside har den information, der skal til for at kunne erstatte den side, der tidligere blev linket til. Hvis den ikke har det, kan du skrive et indlæg, der omhandler det emne, inden du kontakter webmasteren for at få vedkommende til at linke til dig.
Hvordan måler man linkbuilding?
Når du arbejder med linkbuilding, handler det selvfølgelig om, at du gerne vil kunne se nogle synlige resultater. Her er nogle af resultater, som du kan forvente at se:
Højere PageRank
Noget af det vigtigste i forhold til linkbuilding er selvfølgelig, at du får en højere PageRank, Domain Rating og URL Rating. Dermed vil du på sigt blive vist end dine konkurrenter i en søgning, hvilket kraftig øger sandsynligheden for, at der er flere, der lægger mærke til dig.
Mere trafik
Når dit link ligger på flere sider på nettet, vil det også være naturligt, at du får mere trafik på din hjemmeside fra Google. Læserne ser dit link i forskellige sammenhænge og synes, at du lyder spændende. Derefter går de ind på din side.
Bidrager til brandmarketing
En afledt effekt af linkbuilding er, at der er flere, der bliver opmærksomme på dit brand. Når de bliver ved med at støde på dit link på sider, der er relevante for dem, er det med til at gøre, at de bedre kan huske dig, og at de ved, hvad du står for.
Forbedrer Inbound marketing
Din Inbound-marketing bliver også bedre, når der er flere, der laver linkbuilding til dig. For eksempel kan det gøre, at folk begynder at søge efter dig på egen hånd – også kaldet brandsøgninger.
Forbedrer muligheden for en højere SERP-ranking
Når du har en høj PageRank og Domain Rating, vil du komme til at ranke højere på de søgeord, som du prøver at ranke på i Googles søgeresultater.
Hurtigere indeksering af din hjemmeside
Google indekserer hjemmesider ved brug af såkaldte “spiders” eller “edderkopper”. Når du har et link på mange andre hjemmesider, bliver du indekseret, når de gør. Dermed er det hurtigere for søgemaskinernes edderkopper at indeksere din side også. Selvom dit link er et nofollow link, bliver det stadig indekseret, når søgemaskinernes “crawlers” er forbi.
Større autoritet
Når dit link ligger på hjemmesider, der har en høj autoritet, vil læserne også automatisk tillægge det, som du skriver en større autoritet. Et link er som sagt en form for anbefaling.
Større TrustRank
Når andre linker til dig, eksempelvis gennem user generated content på de sociale medier, fortæller de indirekte, at de stoler på dig. Selv hvis et link fra en anden hjemmeside er et nofollow link, vil du stadig få en højere TrustRank på grund af det. Når en anden hjemmeside viser, at de stoler på dit link til at linke til dig – også selvom det er nofollow – er det en tillid, der giver udslag i TrustRank.
Flere kontakter og et større netværk i din niche
Når du løbende er i kontakt med andre inden for den samme niche som dig, vil det naturligt gøre, at du får et større netværk. Linkbuilding skal ikke kun handle om, hvordan du selv får din hjemmeside højest op. Det er også vigtigt, at du sørger for at opbygge gode forhold til andre i linkbuilding-branchen.
Hjælper andre
I sidste ende bør linkbuilding selvfølgelig altid handle om, at du hjælper andre til at finde det gode indhold, som du har på din hjemmeside.
Få hjælp til linkbuilding
Har du brug for nogle til at hjælpe dig med at lave ekstern eller intern linkbuilding? Så kontakt os endelig i dag for et uforpligtende tilbud.
Det er ikke altid vi kan tilbyde en linkbuilding løsning hos os, men så kan vi henvise dig videre til relevante kilder i branchen.
Send mig en mail her eller ring direkte til mig på 29840342 (Laust Kehlet).