SEO analyse

seo analyse

SEO er en kompleks disciplin, hvor du kan anvende mange forskellige metoder til at rangere bedre i søgeresultaterne og skabe organisk trafik. Google vurderer nemlig din hjemmeside på over 200 forskellige faktorer, når de skal afgøre, hvor din hjemmeside skal placeres i søgeresultaterne.

Det faktum kan i sig selv være overvældende, men med en grundig SEO analyse kan du få et godt overblik over din hjemmesides fejl og mangler relateret til SEO. Ud fra denne kan der laves en 360 graders handlingsplan, der kan bringe dig tættere på de ønskede topplaceringer.

Læs videre, hvis du vil vide, hvorfor det er vigtigt at få lavet en dybdegående SEO analyse, hvad en analyse typisk indeholder, hvilke værktøjer du kan bruge til at lave en brugbar analyse osv. 

seo analyse
Indholdsfortegnelse

Hvad er en SEO analyse?

En SEO analyse er en systematisk og gennemgribende analyse af din hjemmesides organiske performance i søgemaskinerne.

Analysen giver dig et overblik over, hvordan din hjemmeside klarer sig i et SEO-perspektiv, og hvilke fejl og mangler der skal sættes ind over for, for at opnå bedre placeringer i søgeresultaterne.

Hvorfor er det vigtigt at få lavet en SEO analyse?

SEO analysen kan betyde forskellen mellem succes og fiasko med søgemaskineoptimering. Du kan godt arbejde med SEO uden at have en SEO analyse eller SEO strategi at læne dig opad.

Det er dog ikke noget, vi vil anbefale, da man hurtigt vil kunne miste overblikket, og da man ubevidst kan komme til at prioritere sine ressourcer forkert. 

 

Derfor skal du have lavet en SEO analyse:

  1. Du får et indblik i, hvordan din hjemmeside performer lige nu og her

  2. Du får et overblik over din hjemmesides fejl og mangler med relation til SEO

  3. Du kan lettere lave en 360 graders handlingsplan, der kan sikre dig lukrative topplaceringer

analyse

Indholdet af en SEO analyse

SEO analyser findes i mange former og størrelser. Nogle analyser er meget simple og fokuserer kun på enkelte faktorer, mens andre analyser er mere komplekse og gennemgribende.

Nedenfor vil du få et indblik i, hvad SEO analysen indeholder.

 

Det indeholder en SEO analyse typisk:

  • Søgeordsanalyse

  • Teknisk SEO analyse

  • Linkanalyse

  • Indholdsanalyse

søgeordsanalyse

#1 Søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse har til formål at analysere, hvilke søgeord din hjemmeside rangerer på i dag, og endnu vigtigere; hvilke relevante søgeord du ikke allerede er synlig på i søgeresultaterne.

Søgeordsanalysen giver dig med andre ord en værdifuld indsigt i din målgruppes søgeadfærd.

Analysen vil nemlig afdække, hvilke søgeord og søgefraser dine potentielle kunder bruger, når de søger efter de produkter eller ydelser, som du sælger.

En søgeordsanalyse kan også give dig et brugbart indblik i søgeordenes sværhedsgrad – altså hvor svært det er at opnå topplaceringer på søgeordene.

Ud fra søgeordsrelevansen og søgevolumen kan du sidenhen vurdere, om du vil tænke søgeordene med i din indholdsproduktion.

 

Du kan f.eks. bruge følgende analyseværktøjer til at lave en søgeordsanalyse:

#2 Teknisk SEO analyse

Tekniske SEO analyser har til formål at afdække, hvor sund din hjemmeside er, samt hvilke tekniske fejl, der direkte eller indirekte har indflydelse på dine placeringer i søgeresultaterne.

Drømmen om de værdifulde topplaceringer forbliver ofte en drøm, hvis det tekniske fundament på din hjemmeside ikke er i orden. Af følgende grund er en teknisk SEO analyse meget værdifuld.

I en teknisk optimering af din hjemmesidens opbygning vil der blive stillet skarpt på forskellige faktorer, f.eks. 404 sider, hastighed, mobilvenlighed, sidetitler, metabeskrivelser, sitemaps etc.

 

Du kan f.eks. bruge følgende analyseværktøjer til at lave en teknisk SEO analyse:

teknisk seo analyse

#3 Linkanalyse

En SEO analyse kan også indeholde en linkanalyse. En sådan analyse giver overblikket over både antallet og kvaliteten af din hjemmesides indgående links.

Analysen kan indeholde info om interne links, de indgående links’ ankertekster, tematisering, linktype m.v. Du får med andre ord et indblik i, hvor godt din hjemmeside klarer sig på linkfronten.

Google og de øvrige søgemaskiner honorerer i høj grad hjemmesider, der har mange indgående links fra autoritære og relevante hjemmesider.

Af følgende grund er det værdifuldt at få et overblik over, hvilke links der peger på din hjemmeside i dag, og hvordan du skal gribe din linkbuilding an fremadrettet.

Hvis du allerede har mange indgående links, og de gode placeringer udebliver, kan det skyldes, at kvaliteten af dine indgående links er for lav. Dette vil en linkanalyse i givet fald kunne afdække.

 

Du kan f.eks. bruge følgende analyseværktøjer til at lave en linkanalyse:

#4 Indholdsanalyse

”Content is king”. Du har hørt det i mange år, men det er en realitet, at søgemaskineoptimering fortsat handler om at skabe godt og værdifuldt indhold.

Kvalitetsindhold belønnes med gode organiske placeringer i søgeresultaterne, og derfor er det hensigtsmæssigt at få lavet en grundig indholdsanalyse.

En indholdsanalyse er en analyse af din hjemmesides indhold. Gennem analysen kan der identificeres fejl og svagheder samt belyses uudnyttede muligheder on-page.

I arbejdet med SEO gælder det ikke kun om at producere nyt indhold. Det gælder også om at optimere det eksisterende indhold på siden, så det imødekommer brugerens søgehensigt.

En indholdsanalyse kan give dig indblik i, om du bruger de rigtige søgeord, hvorvidt din interne linkstruktur er god, om dit indhold er læsbart, om dine tekster er lange nok og meget mere.

 

Du kan f.eks. bruge følgende analyseværktøjer til at lave en indholdsanalyse:

online markedsføring

Gør-det-selv analyse eller professionel analyse?

En SEO analyse er essentiel for at opnå de bedste forudsætninger i søgeresultaterne.

Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal laves en SEO analyse, men snarere hvem der skal lave den. Vil du gøre det selv, eller vil du have professionel hjælp?

Om du skal gøre det ene eller det andet afhænger af dit budget og af dine kvalifikationer.

Hvis søgemaskineoptimering ikke er din stærke side, og hvis du har budget til at få udarbejdet en professionel analyse, kan du med fordel række ud til et SEO bureau som KH Online.

Hvad koster en professionel udført SEO analyse?

Prisen for at få udarbejdet en professionel SEO analyse afhænger af flere forskellige faktorer. Det afhænger ikke mindst af størrelsen af din hjemmeside og af hjemmesidens kompleksitet.

Der kan nemlig f.eks. være stor forskel på, hvor lang tid det tager at analysere en webshop med tusindvis af produkter og en bloghjemmeside med en snes blogindlæg.

De fleste, der arbejder med søgemaskineoptimering, vil kunne nikke genkendende til, at det betaler sig at investere i en gennemarbejdet analyse af sin hjemmeside set fra et SEO-perspektiv.

seo bureau koebenhavn

En SEO analyse giver kun værdi med den rette eksekvering

En SEO analyse har ikke den store værdi, hvis ikke der med udgangspunkt i analysen bliver lavet en handlingsplan, og hvis der sidenhen ikke bliver eksekveret på denne handlingsplan.

Sørg derfor for, at der bliver handlet på de fejl, mangler og optimeringsmuligheder, der er blevet identificeret gennem analysen.

En handlingsplan bør ikke kun indeholde information om, hvilke tiltag der skal sættes i gang. Den bør også indeholde information om, hvem der er ansvarlig for tiltagene i dit SEO-arbejde.

I kan vælge at håndtere det hele in-house eller lade en SEO freelancer eller et SEO bureau tage den eksekverende rolle, hvis det giver mening for din virksomhed.

Ønsker du mere viden om SEO på Google? Så tøv ikke et sekund med at tjekke KH-Onlines store guide til søgemaskineoptimering ud.