Søgeintention, også kaldet search intent, er et uhyre vigtigt begreb, hvis du arbejder med SEO og content marketing. Hvis du er i stand til at matche dit indhold med brugerens søgeintention på deres specifikke søgning, så kan du opnå bedre placeringer i Googles organiske resultater.
Læs vores komplette guide til søgeintention, og bliv klogere på emnet – og ikke mindst, hvordan du kan bruge viden om search intent og brugerens motiver i din SEO-strategi, når de søger efter et specifikt søgeord på Google.dk.
Hvad er søgeintention?
En søgeintention er i al sin enkelthed brugerens hensigt med sin søgning i søgemaskiner som f.eks. Google, Bing eller Yahoo. Denne search intent kan variere alt efter, om dine potentielle kunder er klart informationssøgende, har klare kommercielle motiver eller noget helt tredje.
Alle søgninger er forbundet med en søgeintention, og der skal være et match mellem search intent og dit søgeresultat, hvis du vil vises blandt relevante resultater i SERP’en. Er det ikke tilfældet, så giver det god mening at forstå søgeintentionen og tilrette dine søgeord eller dit indhold.
Hvorfor er søgeintention vigtigt?
En søgning skyldes et behov. Kan du identificere behovet for de søgninger, du findes på, kan du tilpasse den information, du giver på din side, så den dækker den besøgendes behov. Det giver den største sandsynlighed for, at den besøgende bliver hængende på din side.
Alle søgningstyper er interessante og uanset hvilken type, der er tale om, er det vigtigt, at det indhold de besøgende kommer ind til på din hjemmeside, svarer til det behov eller den intention, den besøgende havde, da han eller hun foretog sin søgning.
Jo mere kommerciel søgeårsagen er, jo vigtigere er det, at du er knivskarp på din retorik – især i title og meta description. For når først folk har kløe i betalingskortet, er der intet der må skræmme dem væk. Men det kommer vi tilbage til lidt senere i guiden.
Hvilke forskellige søgeintentioner findes der?
Der findes fire typer søgeintentioner:
- Informationssøgninger: Dette er den mest almindelige type søgeintention, hvor brugeren søger efter oplysninger om et bestemt emne, produkt eller service. Eksempler inkluderer “hvordan man laver en cheesecake”, “symptomer på influenzavirus” eller “historien om Romerriget” er klart informationssøgende søgninger.
- Kommercielle søgninger: Typiske søgninger vil oftest være ”[produktkategori] test”, ”[produktkategori] bedst” eller lignende. Her er det vigtigt, at den besøgende hurtigt kan få svar på, hvilke produkter der er på markedet inden for den pågældende kategori, samt hvilket produkt der klarer sig bedst i en test eller sammenligning mellem flere forskellige produkter.
- Transaktionssøgninger: Disse søgninger indikerer, at brugeren har til hensigt at foretage en købsbeslutning, har klare kommercielle motiver eller udføre en bestemt handling online. De søger normalt efter produkter, tjenester eller tilbud. Eksempler inkluderer “køb Nike løbesko”, “booking af hotel i Paris” eller “download af Photoshop”.
- Navigationssøgninger: Brugere udfører disse søgninger for at finde en bestemt hjemmeside, et specifikt websted eller en online ressource. De bruger ofte søgemaskinen som en indgangsport til et bestemt websted i stedet for at skrive webstedets URL direkte i adresselinjen. Eksempler inkluderer “YouTube”, “CNN” eller “OpenAI hjemmeside”.
Herunder får du en uddybning af hvert search intent (bemærk, at din søgehistorik giver misvisende resultater, hvis du ikke får clearet cachen og/eller foretager en inkognito-søgning).
Informationssøgninger
Informationssøgninger, også kaldet undersøgende søgninger, udgør 80 % af alle søgninger på nettet og cirka 100 % af alle artikler om SEO, content marketing og skrivning af webtekster handler om, hvordan du håndterer denne type søgninger.
Informationssøgninger er søgninger, hvor folk har brug for konkrete informationer om et bestemt emne (hv-spørgsmål). Det kan være, at de har glemt hvad skuespilleren, der havde hovedrollen i tv-serien ”Bedrag” hed, eller at de gerne vil vide, hvordan de laver boller i karry.
Informationssøgninger er udgangspunktet for alle content marketing-kampagner i verden. Kan du ranke højt for informationssøgninger om emner inden for dit fagområde, er der en god chance for, at folk klikker sig ind på dit søgeresultat og derved kommer til at lære dit firma at kende.
Skriver du en blændende god tekst med gode og letforståelige forklaringer på det søgte og har du tilmed flere uddybende artikler om emnet liggende klar på siden, øger du chancerne for, at folk bliver hængende og måske ligefrem læser mere eller kommer tilbage senere for at læse mere.
Kommercielt set er informative sider mindre interessante for dine potentielle kunder. Typisk er der lang vej fra folk foretager en informationssøgning og til de hiver betalingskortet op af lommen og taster løs. Det er så at sige de første skridt på rejsen mod et salg.
Kommercielt undersøgende søgninger
Nu tager vi fat på de mere kommercielle søgeintentioner. Faktisk er der næppe mange steder du kan læse noget om beslutningsresearch. De fleste tager det nemlig med under købs- eller commercial intent søgninger (kommercielle søgninger).
Når jeg har lagt det i sin egen gruppe, skyldes det dels at det er for kommercielt undersøgende til at være en informationssøgning, dels at det ikke er kommercielt nok til en købssøgning og dels at det er en god måde for f.eks. affiliate marketers at tjene deres penge på.
Hvad er beslutningsresearch-søgninger så for en størrelse? Jo, når folk først er i markedet efter et produkt, vil de først undersøge, hvilke produkter der passer til det behov, de har, og herefter vil deres søgen hurtigt indsnævre sig til nogle få produkter.
I begge tilfælde vil det naturlige valg for folk være at besøge et af de mange sammenlignings- og testsites, der findes på nettet inden for snart sagt hvert eneste produktområde. Derfor er sammenlignings- og testsites også nogle af de sites, der tjener flest penge på affiliate marketing.
Problemet er bare, at mange af de test- og sammenligningssites der findes, går mere op i at få alle produkter til at være de bedste, fordi de ellers frygter, at folk ikke vil klikke sig videre til de shops, der giver procenter af salget til siden. Det er at skyde sig selv i foden.
Sørg i stedet for, at der er en klar vinder og giv alle produkterne så ærlig en bedømmelse som muligt. Det er ikke forbudt at skrive noget negativt om et produkt, så længe det er sandt og relevant. Sørg også for, at der er en let overskuelig sammenligningstabel.
Transaktionssøgninger
Transaktionssøgninger. Når først folk har besluttet sig for, hvilket produkt de vil købe, skifter deres søgninger karakter. Nu bliver det specifikt på et givet produktnavn, ja måske ligefrem en specifik model – f.eks. et ”Sony HDRCX240EB” videokamera.
Søger folk på mere end produktnavn eller modelbetegnelse ryger der oftest ord på som ”billigst”, ”hurtig levering”, ”fri fragt” eller hvad der nu er vigtigst for den enkelte. Så har du en webshop, der sælger et specifikt produkt, er det de søgninger du skal forsøge at ranke på.
Samtidig skal du være superskarp på din title- og meta description – altså den overskrift og beskrivelse der vises i søgeresultaterne. Den skal for alvor være en salgstale for produktet og ikke bare bimle og bamle med ”Køb”, ”Fås her”, ”Billigst”, ”Hurtig Levering” og ”Fri Fragt”.
Tænk også på meta description. Det er din mulighed for at præsentere folk for en salgstale for produktet og selv om det kun er en brøkdel, der læser den, kan de godt nå at skimme den så meget, at de kan afgøre om den bare er en gang maskingenereret sludder.
Navigationssøgninger
En navigationssøgning handler om at finde den rigtige hjemmeside. Det kan være, at du ved, du skal købe nogle billetter hos et selskab, men ikke kender deres hjemmeside, eller at du gerne vil vide, hvordan vejret bliver, men har glemt at Meteorologisk Instituts hjemmeside hedder dmi.dk.
Denne slags søgninger går meget målrettet efter at finde det pågældende websted. Derfor søges der oftest efter ”Thai Airlines” eller ”vejrudsigten”. I de fleste tilfælde vil det første søgeresultat i listen være til det rigtige websted. Altså meget målrettede søgninger, der oftest fører til forsiden.
Denne type søgninger behøver du ikke tænke så meget over at målrette dit indhold til. Med mindre du vil føre folk på afveje. Er du f.eks. affiliate-marketer og ved, at folk har søgt efter et bestemt flyselskab, kan du gå efter, om du kan få din side til at ranke højere end flyselskabets egen i Google.
Drejer det sig om et mindre udenlandsk flyselskab, kan det nemt lade sig gøre på dansk – og så kan du tjene penge på at linke til en af de mange billetbooking-sider, der giver affiliates procenter for det salg, en reference fra affiliate-siden har genereret hos bookingsitet.
Sådan finder du søgeintentionen på søgeord
Der findes overordnet to helt konkrete måder at fastslå, hvilken søgeintention et givent søgeord er forbundet med:
Google-søgning
Den første metode er at foretage en simpel Google-søgning. Hvis du søger på “SEO”, så vil du se, at første side på Google er fyldt med guides til søgemaskineoptimering, “hvad er SEO” etc.
Dermed har søgetermen “SEO” en informativ søgeintent. Ønsker du at blive placeret på side 1 i Google skal du matche søgeintentionen, ellers har du ingen chance for at blive fundet.
SEO-værktøjer
Den anden metode er at anvende diverse SEO-værktøjer. Vi kan bl.a. anbefale Ahrefs, AccuRanker, Surfer SEO og mange andre.
SEO-værktøjerne angiver, hvilken search intent et givent søgeord har. Der kan dog forekomme varians, hvorved vi altid anbefaler, at anvende begge metoder til at angive søgeintentionen.
Sådan matcher du search intent og indhold
Når du skal lave det rette indhold til den rette søgeintention, kan det være en rigtig god idé at tage udgangspunkt i kunderejsens fire stadier:
Awareness
Kunden er opmærksom på et behov, og vil oftest foretage en informationssøgning. Her giver det god mening at udarbejde indhold i form af guides, blogindlæg og anmeldelser.
Consideration
Kunden overvejer sine muligheder, og vil oftest foretage en kommercielt undersøgende søgning. Her giver det god mening at udarbejde indhold i form af produkt-, kategori- og servicesider.
Decision
Kunden er klar til at købe, og vil oftest foretage en transaktionssøgning. Her giver det god mening at udarbejde indhold i form af brandspecifikke produktsider, specialer, cases og referencer.
Retention
Kunden skal overbevises om at genkøbe, og vil oftest foretage en navigationssøgning. Her giver det god mening at udarbejde indhold i form af nyhedsbreve, events og loyalitetsprogrammer.
Du er først troværdig, hvis Google bruger dig som reference
Er der tale om meget populære søgninger, kan du risikere at Google giver svaret direkte i søgeresultaterne. Sker det, vil de hente disse informationer enten fra Wikipedia eller fra den højst rangerede webside, der har givet den mest præcise og kortfattede forklaring på det søgte begreb.
Det interessante her er, at Google så vil sætte et link i informationsboksen til den side, de har brugt som kilde. Så vil du gerne findes på nogle af de mest søgte begreber inden for dit fagområde, skal du gå efter at give den mest konkrete og kortfattede forklaring på begrebet.
Samtidig skal du sørge for at placere det først på siden – helst som det første afsnit i din tekst. Samtidig skal du sørge for, at overskriften klart signalerer, at her kan folk få svaret. Du skal gå efter at slå mest muligt ud på Googles Hummingbird-algoritme for det bestemte søgeord.
Google forsøger også at gætte folks behov
Som du kan se, er der stor forskel på, hvilke behov de forskellige søgninger forsøger at dække og stor forskel på, hvordan du skal tænke indholdet, så det dækker det pågældende behov mest optimalt. Rent faktisk er det også, hvad semantisk søgning går ud på.
Prøv for eksempel at søge på en eller anden storby i en søgning. I den næste søger du på hoteller eller flyrejser. Ikke overraskende dukker der som minimum et søgeresultat op i de betalte søgninger, der peger hen på hoteller i eller flyrejser til den storby, du søgte på lige inden. Prøv selv at tjekke det.
Ud fra hver enkelt søgning prøver Google også at forstå hensigten med din søgning. Jo mere long tail du søger, jo bedre chancer har Google for at gætte rigtigt. Det gør de nemlig ud fra de evidens- og relaterede ord, du anvender i søgningen.
Søger du bare med et enkelt eller to ord, vil du opdage, at Google oftest giver søgeresultater for flere forskellige betydninger af ordet. Men jo flere ord du bruger på at beskrive den søgning, du foretager, jo færre forskellige betydninger vises der søgeresultater for i listen.
Skal du have hjælp til at ramme søgeintention?
Hvis du – imod forventning – har læst guiden og synes, at det hele virker svært og uoverskueligt, så frygt ej. Hos KH-Online sidder vi klar til at hjælpe dig med at ramme search intent.
Kontakt os allerede i dag, så vender en af vores dygtige SEO-specialister tilbage med et gratis og helt uforpligtende tilbud på SEO. Vi ser frem til at blive dit personlige SEO-bureau.
