Sådan bygger du en succesfuld EMD hjemmeside

kongen af seo laver super emd

Dette er din guide til at udvikle en fornuftig forretning på Exact Match Domains (EMD) baseret på indtægter fra affiliate programmer.

Alle kan gøre, hvad jeg har gjort med pull-up-bar.dk!

Alt det kræver indledningsvist er knofedt og på sigt tålmodighed at lave en god forretning ud af EMD hjemmesider.

laust kehlet kongen af emd

Jeg har i mange år arbejdet med affiliate marketing. Affiliate marketing er en performance baseret marketingsform, hvor man bliver betalt for de salg og leads, man levere til kunder. (Jeg forklarer mere om affiliate marketing længe nede i teksten.)

I 2019 besluttede jeg mig for at kaste mig ud i en test, hvor jeg satte 25 affiliate sider op på Exact Match Domæner (EMD). Målet var at se om der var nogle af hjemmesiderne, der kunne klare sig godt med SEO som den primære trafikkilde med affiliate salg som mål. Dermed var det en test af hvor godt et forretningskoncept EMD hjemmesider var og er.

Hvad er EMD?

EMD er en engelsk forkortelse for Exact Match Domains. Exact Match Domains er domæner, der matcher fuldstændig på et søgeord du gerne vil ranke på. For eksempel er sneglehegn.dk et EMD, qua når du fjerner ”.dk” er det søgeordet ”sneglehegn”, der står tilbage. ”Sneglehegn” har ifølge verdens førende søgeordsanalyseværktøj ahrefs.com 1000 månedlige søgninger, og nej du kan ikke registrere sneglehegn.dk nu, da vi allerede ejer det!

Sneglehegn er en supersimpel EMD case. Sneglehegn er et enkelt ord, der er ingen specialtegn og det er et .dk domæne.  De mere nuancerede EMD-problematikker omhandler netop det:

  • Flere ord end et i EMD
  • Top Level Domains
  • ÆØÅ og specialtegn problematikken
 

Og der er nemlig her ved de 3 punkter, at der kan komme lidt debat om hvad der er EMD og hvad ikke er EMD.

 

Flere ord i EMD

Denne case kommer til at handle om hjemmesiden Pull-Up-Bar.dk. Det er i min optik et EMD. Her anvender jeg bindestreg for at matche Pull-Up Bar. Der er så allerede en bindestreg mellem Pull og Up, men det ændrer ikke ved konstruktionen. Mellemrum i EMD er for mig lig med bindestreg. Jeg ville ikke betragte pull-upbar.dk eller pullupbar.dk som et EMD mod Pull-Up Bar. Så vidt jeg kan høre på jungletrommerne er der ret bred konsensus om det her i branchen.

 

Top Level Domains og EMD

Skal det være sneglehegn.dk med .dk som endelse altså et specifikt Country Code Top Level Domain (ccTLD). I teorien har det intet med sagen at gøre, men i praksis er det stadig meget relevant. I teorien er sneglehegn.dk, sneglehegn.co.uk, sneglehegn.com og sneglehegn.de alle EMD. I praksis vil 2 af disse dog give meget begrænset effekt nemlig dem der er rette mod UK (.co.uk) og Tyskland (.de). Her vil det country specifikke kæmpe mod de positive SEO effekter, der er ved at have et EMD. Da fokus stort set altid vil være SEO, så er det i praksis vigtig med valg af Top Level Domains. Så har vi .dk versus de store generiske TLD som .com .net .org. Du kan finde en god oversigt her hos Wiki med TLD. Intuitivt og med min erfaring ville jeg her altid gå efter .dk domæner. Det er dog ikke noget jeg lavet research på, så min anbefaling skal tages med et par gran salt.

 

ÆØÅ vs AEOEAA

Løbehjul.dk eller loebehjul.dk? Her er der noget der virkeligt skiller vandene. Bruger du danske tegn eller kun latinske tegn i din EMD. Philip Løvland – en dygtig marketer som jeg har stor respekt for – han bruger konsekvent ÆØÅ på sine EMD, som for eksempel her på køleskab.dk og yogamåtte.dk. Jeg har konsekvent anvendt den modsatte teknik. Jeg bruger ae-oe-aa i stedet for æøå. Min holdning er, at teoretisk set så er ÆØÅ mest korrekt, men i praksis er AE-OE-AA mere effektivt. Det var i hvert fald min holdning i lang tid. Nu er jeg mere i tvivl om det betyder det store med den ene eller anden approach. Men her får du den debat, der skiller de to lejre. Argument 1: Teoretisk set så er det mest korrekt at bruge æøå – fordi det er jo bare rigtigt at stave ord på den rigtige måde. Et løbehjul hedder et løbehjul – ikke et loebehjul! Hvis Google ikke forstår det nu – så kommer det i fremtiden. Argument 2: Praktisk set er det mere effektivt med ae-oe-aa fordi vores fokus er SEO og Google kan ikke læse ÆØÅ som ÆØÅ men som nogle efterligninger. Ae-oe-aa er de erstatninger Google vil læse som æøå. Det er de 2 argumenter, og særligt argument 2 som jeg har fulgt er noget vævende og upræcis. Sådan er det desværre med praktiske tilgange i SEO – det er sjældent entydige svar man får, når man har med SEO at gøre!

Som sagt jeg er ikke selv så skråsikker mere, som jeg var i sin tid på ae-oe-aa tilgange er den bedste. Jeg vil dog den dag i dag stadig altid vælge et ae-oe-aa domæne fremfor et æøå domæne, hvis jeg har valgmuligheden. Hvis jeg kun har den ene valgmulighed, så vil jeg tage den der er til rådighed – og det er jo det der mere ofte er virkeligheden en de ideelle scenarier, at det er kun en af de to muligheder til rådighed.

Case-study: Pull-up-bar.dk

Tilbage til projektet med de 25 EMD’er. Testen blev indledt i maj 2019. Ud af de 25 sider, så var det lidt over halvdelen, der klarede sig fint. Af dem der klarede sig fint var der 3-4 stykker, der klarede sig godt.

Der var en EMD hjemmeside, der klarede sig markant bedre end de andre. Det var og er Pull-Up-Bar.dk. Her kommer du til at høre om hvad der kendetegner den side.

Hjemmesiden pull-up-bar-dk har på lidt over 2 år ( 28 måneder) lavet en omsætning på 30.209 kr i direkte trackbare beløb. Udover det så har vi altid et beløb på vores affiliatekonto stående på omkring 25 % af vores omsætning, der ikke er blevet tracket direkte til vores side. Så vores samlede indtjening på hjemmesiden er estimeret: 37.761 kroner. Det vil sige en månedlig omsætning på 1.348 kroner.

Facts om Pull-Up-Bar.dk
  • Lanceret: 1. maj 2019
  • Målingsdato: 15. september 2021
  • Hovedkeyword: Pull-Up Bar
  • Bedste placering: 1.
  • Samlet estimerede indtjening: 37.761 kroner
  • Gennemsnitlig månedlig omsætning: 1348

Vejen til 1. pladsen

På nuværende tidspunkt så ligger Pull-Up-Bar.dk på 1. pladsen på Pull-Up Bar – det er dog ikke en sikker 1. plads, så en gang imellem skifter 1. og 2. pladsen position. Og det tog også noget tid før vi kom helt i top på pull-up bar.

1 plads pull up bar seo proces










Allerede i slutningen af august 2019 tager vi en stor rangering skalp. Vi lander på side 1 på Pull-Up bar og det er en ret solid landing på 8. pladsen hvor vi ligger en god tid inden vi så småt begynder at danse frem igen.

December 2019 begynder vi at ligge ret stabilt på 5. pladsen. Januar 2020 rammer vi rimelig solidt på 4. pladsen og derefter er der en lang periode hvor vi danser rundt på 3. og 4. pladsen. Enkelte spring ned på 5. og 6. pladsen og enkelte spring op på 2. pladsen.

I midten af 2020 bliver 2. pladsen hyppigere og hyppigere og siden står nu og danser rundt mellem 2. 3. og 4. plads.

I starten af 2021 begynder der at være en mere massiv tilstedeværelse på 2. pladsen. Ofte ryger den tilbage på 3. pladsen en enkel dag eller to eller tre, men tendensen er 2. pladsen. Stort set ingen besøg på 1. pladsen. Men 2. pladsen er solid.

Fra maj 2021 bliver kampen flyttet videre til at være mellem 1. og 2. pladsen. Lige nu sidder vi mest på den gyldne 1. plads, men det er ikke en sikker position.

1348 kroner om måneden?

Nu skrev jeg ovenfor at hjemmesiden lavede 1348 i gennemsnit om måneden. Og her er det vigtigt at pointere, at det er et gennemsnit. Der er meget store udsving fra måned til måned. Det kan du se på billedet her:

indtjening pull up bar sæsonbetonet

Hvorfor er det ikke bare en flat line på 1348 kroner +/- et par hundrede hver måned?

Det er der primært 3 grunde til:

  1. Tid og bedre placeringer
  2. Sæsonbetonet salg
  3. Corona

Tid og bedre placeringer

Det giver rigtig god mening at de første måneder var der meget få salg. Der var stort set ingen besøgende fra Google. Faktisk er den bevægelse væsentlig igennem hele processen. Den bliver dog noget overskygget af de to andre faktorer: Sæson og Corona.

 

Sæsonbetonet salg

En Pull-Up bar er et fitness-redskab og den har mange af de samme salgsegenskaber som andre fitness relaterede produkter.

Hvis det havde været proteinpulver, slankepiller eller abonnementer til fitnesscentre så er det primært fra 1. januar højsæsonen indtræffer, men da det også er fitnessudstyr, så begynder højsæsonen allerede i december med julesalg, men de peaker først i januar og februar. Det kan helt tydeligt ses af grafen i ved 2021.

 

Corona og hjemmetræning

Det trænede øje vil se at i 2020 er det ikke i januar eller februar at salget af Pull Up Bars eksploderer. Det er derimod i marts og april. Og forklaringen er, at på det tidspunkt havde vi slet ikke rangeringerne til at ramme højsæsonen. Til gengæld skete der det den 11. marts 2020, at Danmark blev lukket ned som konsekvens af Corona-pandemien. Det betød dermed også, at alle fitnesscentre lukkede. Da det første chok havde lagt sig, så begyndte folk at købe hjemmetræningsudstyr i en grad de aldrig har gjort før – det startede allerede i marts og peakede i april. Der havde pull-up-bar.dk gode nok rangeringer til at kunne være med på den bølge – hvis vi havde haft 1. pladsen i den periode, så tør jeg næsten ikke forestille mig, hvor mange salg der var kommet igennem os.  Vi lå og dansede rundt mellem 3. 4. og 5. pladsen.

 

Stigende mod den “sande” månedlige værdi

Hvis vi kigger over de sidste 12 måneder, så har vi ramt et gennemsnit på cirka 2000 kroner om måneden i omsætning. Det gennemsnitlige beløb forventer jeg stiger en smule, når vi ligger fast på 1. pladsen, men ikke meget mere end det.

Opskriften på pull-up-bar.dk

Hjemmesiden følger et ret simpelt koncept. Det er hovedsageligt bare en forside – en såkaldt one-pager. Det gælder for langt de fleste af vores EMD hjemmesider, at det er forsiden det handler om.

Opskriften på Pull-Up-Bar.dk indeholder 3 ingredienser:

  • Simpelt design lavet i WordPress
  • Content
  • Linkbuilding
 

WordPress Design

Hos KH Online bygger vi alle vores egne hjemmesider i WordPress. Det gør vi af flere grunde:

  • Intuitivt og nemt at arbejde i
  • Stor erfaring med WordPress
  • Progressivt system god udvikling af systemet
  • Mange tilføjelsesprogrammer og temaer til nærmest ethvert setup – De fleste er enten gratis eller billige – kun få er dyre.
  • Hurtigt system, der sjældent genererer store fejl.
 

De fleste af vores sider er bygget med Page Builders. Det var primært Divi, vi benyttede tidligere. Divi er et integreret tema og Page Builder på samme tid. Page Builderen er et værktøj, der gør at man kan designe hjemmesider med drop and drag funktioner og mange forskellige elementer at vælge mellem, som der ikke var i den gamle klassiske WordPress Editor. 

Pull-Up-bar.dk er bygget i Divi. 

Vi gik senere over til Elementor, der er et noget mere light-weight plugin, som du kan tilføje til ethvert tema. Det er i min erfaring markant hurtigere at arbejde i, og det er også markant hurtigere for brugeren. Pull-Up-bar.dk og andre hjemmesider vi har i Divi har vi dog efterfølgende ikke skiftet. Divi er fint, men vi syntes Elementor er bedre.

WordPress har siden udviklet et nyt system, der har erstattet den klassiske visuelle editor. Det net system hedder Gutenberg. Gutenberg opdateringen har løftet WordPress egen tekst editor op på et helt andet niveau, så vi er tæt på et sted, der overflødiggør Page Builder temaer og plugins. Vi der dog ikke… Endnu!

Følgende plugins og tema er brugt på pull-up-bar.dk: 

 

Plus et par ekstra plugins, der er relateret til vores hjemmesideadministration.

Så har vi bygget lidt design til siden. Siden ser ud som nedenstående:

Eneste store forskel i dag på vores approach ville være, at vi ville benytte helt simpelt tema og så Elementor i stedet for Divi.

Vi benytter en betalt adgang til Divi og Elementor. Du kan helt sikkert bygge lignende gratis med andre temaer og plugins og muligvis kan du komme rigtig langt i Elementors gratisudgave.

Hvis vi skulle lave et lignende design-setup for kunder vil det også inkludere udvikling af content og opsætning af tekst, billeder, affiliate produkter med mere. Prisen vil være et sted mellem 4000 til 6000 kroner inklusiv adgang til alle vores abonnenter hos diverse systemer, så lang tid vi selv har adgang.

Pull-Up-Bar.dk – Content

Begrebet content bruger vi om de lidt blødere indholdsmæssige elementer, som benyttes på hjemmesiden. Det vil sige de ting, der kun kræver lidt teknisk kunnen. Er det så mindre væsentligt for det vi bruger et begreb som ”blødere”? Nej på ingen måde. Det er kan ikke understreges nok, at content er sammen med Links hjørnestene i alt SEO.

Hvordan laver man godt content?

Det kan du få utrolig mange forskellige bud på. Så lad os stille et spørgsmål, der reducerer lidt i buddene.

Hvordan laver man godt content til en EMD hjemmeside?

Med det her spørgsmål har vi sorteret det ned til det drejer sig om et SEO spørgsmål, da det er content til EMD, hvor man laver godt content fokuseret mod at ranke på et bestemt søgeord. Og her er vi ovre i en helt klassisk SEO case. Du kan bruge nedenstående til udvikling af stort set alle dine landingssider, der skal ranke på Google.

Generelt har vi særligt fokus på følgende i udvikling af content og i nævnte rækkefølge:

  1. Søgeintention
  2. Long tail keywords
  3. LSI ord
  4. Strukturelle content komponenter

Søgeintention

Når du søger på noget på Google, så har du intention om at finde et svar på noget. Fx hvis du søger på billige barberblade, så vil du gerne have Google viser dig billige barberblade i søgeresultatet. Så langt så godt. De fleste tolker derfor søgeintentionen som ”den intention, du har, når du søger på Google”. Makes sense. Men det er en forkert tolkning. Semantisk er det nok rigtig, men som SEO-mand/kvinde er man nødt til at sætte sig ud over semantik og Googles fremstillede virkelighed. For det centrale for en SEO mand er ikke, hvad din intention med søgningen er. Det centrale er, hvad Google tolker, at din intention med din søgning er. Det er en vigtig forskel. Nogle gange vil der ikke være forskel og andre gang vil forskellen på de 2 være enorm. Hvad er søgeintentionen på ”TV” og ”fjernsyn” – i forhold til Google’s tolkning er det i hvert fald ikke det samme, og det kan du hurtig lige teste selv ved at søge på Google på henholdsvis ”TV” og ”fjernsyn”.

Hvis du ikke har styr på Googles tolkning af søgeintention af dit begreb, så kan du sagtens tabe projektet fuldstændig allerede der – inden du er gået i gang! Jeg lavede selv en brøler med søgeintentionen på en af vores hjemmesider i det store EMD forsøg. Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvordan finder du så søgeintentionen? Hvis du hoppede med på min opfordring ovenfor med at teste søgeintentionen på ”TV” og ”Fjernsyn”, så er du faktisk allerede godt i gang med at finde søgeintentionen.

Brug side 1 på Google på din søgeterm. Når du søger på fjernsyn, så finder du en masse forhandlere, der sælger TV. Når du søger på TV, så ser du først resultater med TV program eller oversigt. Når du går lidt længere ned på side 1, så er der også flere forhandlere af TV. Google ved godt at et fjernsyn og et TV er det samme objekt. Søgeintentionen er forskellig i Googles tolkning. I øvrigt er det meget vigtig at notere sig, at der ved søgningen på ”TV” i Googles tolkning ikke bare var en søgeintention men to forskellige; nemlig som TV program og som TV der kunne forhandles.

Hvis dit søgeord og din intention med dit EMD ikke harmonerer med Googles tolkning af søgeintention, så kan alt andet i projektet være perfekt bedre end perfekt. Doesn’t matter. Du har ikke en chance! Derfor check op på søgeintent inden du kaster dig ud i et EMD projekt.

Cable-Crossover.dk – Om at misse søgeintentionen

Da jeg købte domænet cable-crossover.dk så tænkte jeg, at det her kan blive en større vinder end alle de andre. Cable Crossover er en maskine, som der findes i stort set alle fitnesscentre. Prisen for en Cable Crossover er typisk fra omkring 20.000 kr og opefter. Den dyreste jeg lige så lå i lejet 100.000. 720 søgninger alene på den eksakte søgning Cable Crossover. So far so good – det her kunne blive en rigtig profitabel affære.

Googles tolkning af en Cable Crossover var dog imidlertid ikke, at det handlede om en maskine, men snarere de øvelser man kunne lave på Cable Crossover maskine.

Søgningen på Google kom til at se således ud:

søgeintention cable cross over

Først en masse video-links på Google. Derefter spørgsmålsoversigt. Derefter et resultat i søgningerne til en artikel om øvelser med cable crossover maskinen.

Lidt længere nede på side 1 var der et par enkelte produkt relaterede søgninger.

Her kommer cable-crossover.dk frem fra tid til anden.

seo rangeringer på google

Det er ikke helt skidt, men det bliver aldrig rigtig godt. Til gengæld ligger vi nemlig ret godt på et andet søgeord, hvor der er en ok søgeintention:

alternativ long tail keyword

Desværre er der kun 50 søgninger om måneden på ”cable crossover maskine”.

Hvis jeg havde set den søgeintention tidligere, så havde vi slet ikke gået efter det her domæne.

Long tail keywords

Hvordan finder du long tail keywords. Hvis du har adgang til ahrefs.com, så er det noget af det nemmeste i verden. Helt simpelt så tager du bare og laver en keyword research på dit søgeord:

ahrefs og at finde long tail keywords

Herefter får du leveret nogle rigtig gode svar af ahrefs.com:

ahrefs viser long tail varianter med søgninger

Når du klikker dig ind på de keywords jeg her har markeret med gul, så får du rigtig mange interessante long tail keywords. Hvis du klikker dig ind påeksempelvis trainsmarter.dk for en uddybning af de 44 keywords, der står listet, så får du følgende (eller et uddrag):

long tails med trafik

Ved at benytte denne metode får du hurtig bygget en bunke long tail søgeord op, når du inkluderer søgeordene fra de forskellige placeringer i top 10.

 

LSI ord

LSI står for Latent Semantic Indexing. Det er ord som Google har indexeret som væsentlige for indhold der ranker i toppen af Google på bestemte termer MEN som artiklen ikke ville rangere på i sig selv. Lad os tage Pull-Up Bar her skal vi rangere på Pull Up Bar, Pull Up Stang til dørkam og meget mere, men hvilke LSI kunne være vigtige for Pull Up Bar. Her kommer nogle forslag:

  • Arme
  • Muskelmasse
  • Opsætning
  • Træning
  • Puls
  • BMI
 

Og du kan sikkert finde mange flere selv.

 

Hvordan finder du LSI ord

LSI ord kan findes på flere forskellige måder og jeg vil anbefale en kombination af følgende:

  • SEO Software fx Page Optimizer Pro eller SEO surfer er nok de stærkeste. (Til de hardcore SEO nørder: Cora er fint, men det er imo et for statistisk blindt program, der ikke kan tage højde for den primære faktor: søgeintent eller rettere forskellige former for søgeintent, hvilket er et problem for LSI)
  • Manuel analyse af resultater på side 1 – Hvilke begreber går igen – specielt hos dine direkte sammenlignelige konkurrenter i søgeresultaterne.
  • Sund fornuft – Hvilke begreber burde være relateret til dit keyword.
 

Strukturelle komponenter

Hvilke strukturelle komponenter skal indgå i din tekst. Den lette løsning lyder: Brug Yoast SEO på din WordPress side og sørg for at have grønne prikker i SEO felterne!

Hvorfor skal du vælge Yoast SEO og hvorfor skal du ikke!

Yoast har defineret en række måleenheder på strukturelle komponenter i deres program Yoast SEO. Målingerne vurderer, om du lever op til fundamentale strukturer eller overskrider dem, som de er defineret af Yoast. Det er nogle fine målinger, og hvis du er relativt ny til at lave SEO eller bare lige skal have lavet noget SEO content hurtigt, så er Yoast SEO et rigtig godt værktøj til at hjælpe dig med at lave noget godt SEO indhold. Det er MEGET sjældent at Yoast SEO fører dig på deciderede afveje.

Det fantastiske ved Yoast: Yoast SEO er et universal-værktøj, som du kan bruge uanset hvad du sidder og arbejder med. Den fortæller dig, at du har for lange sætninger eller afsnit, at du mangler et keyword i en overskrift, at du nu bruger alt for mange søgeord i din tekst, at du mangler at inkludere søgeord i den alt-tekst til billeder, at din title-tag er for kort eller for lang osv.

Svagheden ved Yoast: Yoast SEO er et universal-værktøj, der ikke virker på kontekstuelle forskelle fra keyword til keyword. For den erfarne SEO mand/kvinde er det kontekstuelle af betydning. Eksempelproblematik: på nogle landingssider kan der være en god grund til at have en ekstrem høj Keyword Density (antal søgeord i forhold til mængde tekst) mens andre steder kan der være et meget lavt behov. Det kan Yoast ikke håndtere. Tag en googlesøgning på ordet ”fjernbetjening” hvor Elgiganten dukker op på førstepladsen med en landingsside der stort set ikke indeholder andet end 54 produkter og heraf optræder ordet fjenbetjening 32 gange. Her ville Yoast have kommet med de største advarsler og bedt dig reducere keyword density til under 2,5%:

yoast svaghed og fjernbetjeninger

Konkurrenten – Avxperten.dk – der ligger på 2. pladsen hos mig i skrivende stund har 105 eksempler på brugen af ordet ”fjernbetjening” og trods de har gjort lidt mere ud af det og lavet en fin SEO tekst nedenfor produkterne har de også en keyword density, der langt overgår Yoast anbefalingen på max 2,5 %.

Skal du bruge Yoast SEO eller skal du ikke bruge Yoast SEO? Jeg bruger stort set altid Yoast SEO selv. Det vil jeg også anbefale til alle andre. Men jeg bruger det med moderation, og det vil jeg også anbefale øvede SEO folk at gøre. Ændr de ting på siden, der skal til for at den matcher den søgeintent og struktur, som du analyserer dig frem til er Googles vurdering af søgeintent og den rette struktur på landingssiden. Ny i SEO: Hold dig til Yoast eller tag en dialog med din lokale SEO haj og hør hans/hendes vurdering af om du skal lave noget andet eller udover det Yoast foreslår.

Hvilke strukturelle komponenter skal du holde øje med?

De her anbefalinger er formodentligt allerede mangelfulde, når du læser dem, men her kommer en checkliste, som du så selv kan adde flere til her:

  • Oveskrifter h1, h2, h3 etc
  • Billeder
    • Husk alt-tag
    • Husk at omdøbe billeder
    • Husk evt. at reducere billedernes størrelse
  • Videoer
  • Titletag
  • Metadescription
  • Lister – ordered (nummeret) eller unordered (punktform)
  • Fremhævet tekst – bold og/eller kursiv
  • Interne links
  • Eksterne links til autoritetskilder
  • Schema markup
  • Rette url
  • Kategori, Tags

Hvad er affiliate marketing.

Affiliate marketing er en performance baseret markedsføringskanal. Ofte benyttes denne markedsføringsform for virksomheder for at muliggøre at forskellige medier og influencers kan markedsføre virksomhedernes produkter og betale markedsførende affiliates markedsføring, når de leverer salg og/eller leads.

Her er et eksempel på at en virksomhed har et produkt, som de vil sælge. På det produkt har de en fortjeneste på 40 % af salgsprisen. Virksomheden er villige til at betale halvdelen af den fortjeneste til medier og influencers, der vil hjælpe med at få solgt det produkt. Samlet set vil det sige 20% af salgsprisen. Et lille medie viser interesse og vælger derefter at promovere virksomhedens produkt overfor deres følger og læsere.  Det lille medie får promoveret produktet så virksomheden sælger for 100.000 kroner mere i løbet af et år, der kan trackes tilbage til det lille medie. Det lille medie får en provision på 20% det vil sige 20.000 kroner.  Virksomheden har en meromsætning på 100.000 kroner og en ekstra fortjeneste på¨20.000 kroner fra det medie.

Hvis det lille medie havde leveret for 0 kroner i salg, så havde prisen for virksomheden været 0 kroner i provision til det lille medie. Det vil sige, at der er meget lav risiko ved at sælge igennem affiliate marketing for virksomheder.

Virksomheder og medier kan køre en direkte affiliate marketing relation som ofte er tilfældet i Gambling branchen, men som oftest vil der være en 3. part inde i ligningen. I Danmark har vi 6-8 aktive affiliate netværk som fungerer som mellemled mellem medier og virksomheder, der sørger for at tracking fungerer ordentligt, og der bliver udbetalt provision etc. I bund og grund alle de administrative opgaver forbundet med affiliate tracking, salg og betaling.

Konklusion: EMD som business case

Når vi så kigger på Pull-Up-Bar.dk som en business case på EMD affiliate marketing er det så en god ide? Isoleret set er det en fin approach, men det er også vigtig at huske på at Pull-Up-Bar.dk var 1 ud af 25 EMD projekter, hvoraf det kun var en håndfuld, der klarede sig godt, og ud af dem der klarede sig godt, der klarede Pull-Up-Bar.dk sig ekstra godt.

Det er vigtigt, at finde en rigtig god niche til dit EMD, og så klø på. Hvis du laver EMD, så vil jeg mene det er vigtigt at have det langsigtede perspektiv på.

På udgiftssiden:

  • Hvor meget koster det at bygge en god EMD hjemmeside?
  • Hvor meget koster det at vedligeholde en god EMD side?
  • Hvor meget tid skal du bruge på at vedligeholde en EMD hjemmeside?
 
 

På indtægtssiden er følgende overvejelser vigtige:

  • Hvor meget er det realistisk set muligt jeg laver på min EMD hjemmeside om måneden?
  • Hvor lang tid tager det før siden har tjent sig selv ind?
  • Vil du tjene ekstra på hjemmesiden via linksalg?
  • Hvor meget er hjemmesiden værd i salgsøjemed?
 

Jeg vil ikke svare på alle spørgsmålene her, men komme med nogle kommentarer.

 

Udgiftssiden:

Hvor meget koster det at bygge en EMD hjemmeside (her antager jeg, at det er en one-pager)? Det kan variere fra 200-300 kroner til 4-5000 kroner. Hvis vi bygger en EMD hjemmeside for kunder, så tager vi 4.500 kroner ekskl. Moms, men hvis du bygger det hele fra scratch med design og indhold, så kan du klare det fra 2-300 kroner til hosting og køb af domæne etc.

Hvor meget koster det at vedligeholde en EMD hjemmeside, og hvor meget arbejde skal der bruges. Når du først har en EMD hjemmeside oppe og køre, så er det minimale forbrug ved vedligehold det som du skal benytte til at hosting og fornyelse af domæne. Det kan klares for under 300 kroner om året. Hvis du har flere sider, så kan du faktisk spare markant på hosting mens domæneprisen forbliver den samme. Hvis du vil have linkbuilding, som en central del af dit EMD projekt, så kan du outsource den del til linkbuildingvirksomheder. Hos os er prisen fra omkring 1000 kroner om måneden, der kan fordeles ud på 2-3 EMD hjemmesider og ellers er der services herhjemme som SEOworks og lignende, hvor du kan købe dig adgang til selv at udgive artikler du selv skriver.

Som du nok kan læse er der stor forskel på den mængde tid, som du bruger på EMD afhængig af hvor meget du aktivt arbejder med siden og hvor meget du outsourcer. Det er dog sjældent jeg hører om nogle, der bruger mere end 5 timer på et enkelt EMD, så lidt løseligt vil jeg sige et sted mellem en halv time til 5 timer om måneden. På Pull-Up-Bar.dk bruge jeg nok i gennemsnit 20 minutter om måneden, og det svarer til jeg bruge en time hver 3. måned til at opdatere produkter.

 

Indtægtssiden:

Hvor meget kan man tjene på sin EMD hjemmeside. Hvis det er en klassisk one-page, så vil jeg mene, at spændet nok går fra 50 kroner om måneden til 5000 kroner om måneden, når siden når sit fulde potentiale. Vores bedste EMD hjemmeside er Pull-Up-Bar.dk og den tjener 1376 kroner om måneden. Jeg tror mange EMD hjemmesider, når de rammer deres fulde SEO potentiale vil kunne ligge mellem 500 til 1500 kroner om måneden, hvor det er relativt få, der ligger markant højere. I hvert fald i det klassiske one-pager koncept. Jeg vil som grundregel regne med det tager 24 til 36 måneder før hjemmesiden kan have ramt sit fulde SEO-potentiale.

content breaker release for the eye

 

Værdi fra andet end affiliate

Når jeg her har skrevet om indtjening, så har jeg udelukkende forholdt mig til indtægter fra affiliate marketing. Det er dog også muligt at sælge links enten direkte til kunder eller gennem platforme som SEOworks eller mellemhandlere. Her vil det nok typisk være muligt at skabe lidt link salg, og det burde være muligt for de fleste EMD, hvor du aktivt har bygget link til, at kunne sælge for mellem 1500 til 3000 kroner om året, hvilket i gennemsnit vil give en merindtægt på 100 til 250 kroner om måned per EMD hjemmeside.

Hvor meget er din EMD hjemmeside værd, når (og hvis) den skal sælges? Ved sider med lav indtjening – under 250 kroner om måneden, så virker det ofte lidt tilfældigt hvor meget de sælges for. Nogle for 10x månedsomsætning andre for 50x månedsomsætning. Jeg tror, at det meget handler om, hvorvidt du finder nogle, hvor du rammer deres interesseområde spot on.

Når indtjeningen bliver lidt højere, så ligger prisen typisk på 30-36 månedlig fortjeneste. Det vil sig, at hvis du har et overskud på omkring 1000 kroner om måneden, så kan du forvente en salgspris på omkring 30.000 til 36.000 kroner. Det er ikke altid, at linksalg bliver vurderet med i overskuddet her. I udlandet på de engelsktalende markeder for eksempel på Flippa.com og Empire Flippers så er kalkulen faktisk endnu mere optimistisk og her går den fra 30 til 56 gange månedligt fortjeneste. Ud over det er topfed og blæret viden at sidde ind med som er lidt show-off her, så nævner jeg det faktisk også af den mere relevante grund, at det er en international bevægelse i priserne, hvor jeg formoder, at der er et delay i prisstigningerne i Danmark, så man om et par år nok nærmere ville kunne forvente, at prisen for en hjemmeside med et overskud på 1000 kroner om måneden lå på 30.000 til 56.000 kroner.

Er det en god ide at lave EMD som en forretning? Hvis du er ude på at lave millioner overnight, så er det ikke rette vej at gå. Men at lave EMD som solide små ekstra indtjeninger, og du har tiden og tålmodigheden, så er EMD en rigtig fin løsning.

 

SEO ekspert laust kehlet

Om forfatteren:

Laust Kehlet har i over 10 år arbejdet med affiliate marketing og SEO. Laust Kehlet er ejer virksomheden KH Online sammen med Sune Berg Hansen. KH Online hjælper små og mellemstore virksomheder med online markedsføring, videre så udvikler KH Online medier i form af hjemmesider og til en hvis grad YouTube kanaler.  Du kan finde Laust Kehlet her på LinkedIn og/eller sende ham en mail her: [email protected]